Hondas verden

Seks årtier i Europa

Det var i Europa, at vi byggede vores første fabrik uden for Japan. Det var noget af en bedrift dengang. Produktionen af motorcykler begyndte i Aalst i maj 1963. Den første motorcykel, der forlod transportbåndet, var en Super Cub 100.

Rul

Honda-logo.

Stræben efter at være den bedste

Fordi Soichiro drømte om at være nummer 1.

Den tidlige start

Hvordan vores udlandsrejse blev en drømmetur

Hondas første ekspansion i udlandet var i Nordamerika, men Europa var ikke langt bagefter. Vi begyndte at undersøge, hvordan vi kunne vokse i Europa, og til sidst valgte vi at slå os ned i Belgien og skabe et knudepunkt for vores aktiviteter.

Ballade får bifald

Honda of the UK Manufacturing.

Vores bilproduktion i Europa startede i samarbejde med BL. I slutningen af 1970'erne var de på udkig efter en partner, som de kunne udvikle en lille sedanbil i høj kvalitet sammen med.

Acclaim møder anerkendelse

Vi blev hurtigt enige om, at de kunne fremstille vores nye Ballade på licens – den stod netop for at skulle lanceres i Japan. Da salget af denne model i EU blev påbegyndt i 1981, blev den omdøbt til Triumph Acclaim, og den var en stor succes.

Vores hjem i Europa

Ud af denne oprindelige licensaftale voksede 15 års partnerskab med joint ventures som f.eks. Legend i 1986 og Accord i 1993 samt en masse teknologideling. I 1985 valgte vi en grund på næsten 1,5 millioner kvadratmeter i Swindon i England som stedet, hvor vi ville bygge vores første europæiske bilfabrik: Honda of the UK Manufacturing. 

Honda-tekniker, der arbejder på en bil.

Vores teknikere er fantastisk detaljeorienterede og kvalitetsbevidste – intet overlades til tilfældigheder.

Luftfoto af Honda-fabrikken i Swindon.

Dette er hjemstedet for Civic 5-dørs, Civic Type R og CR-V – de er alle bygget her hos Honda of the UK Manufacturing i Swindon.

Produktionen af motorer begyndte i 1989, og den første Honda bygget af os i Europa, Accord'en, blev produceret fra 1992. Produktionen af Civic i Europa begyndte i 1994, og vi startede med at producere CR-V i Europa i 2000.

Europæiske millioner

Honda vokser i Europa.

Efterhånden som Honda voksede i Europa, blev engelskbyggede CR-V'er eksporteret til Nordamerika – den første i 2002. Som svar på det lokale markeds behov begyndte vi at bygge vores første dieselmotor her i 2005, og i 2007 fejrede vi, at der var bygget 1 million Civic'er i Europa.

Et år senere sprang champagnepropperne igen: Vi havde nu bygget 2 millioner biler i Europa. Vi rundede 3 millioner byggede biler i Swindon i 2015.

Honda CR-V med fabriksarbejdere, set forfra.

En berømt 5-dørs

Honda i Europa i dag.

I dag blomstrer vores fabrik i Swindon. Det er det globale knudepunkt for produktionen af Civic 5-dørs, der eksporteres til 70 lande over hele verden, og halvdelen af de biler, der fremstilles her, ender nu i USA. De samlede investeringer i fabrikken siden 1989 har rundet 18 milliarder kroner, og alle investeringer er foretaget med Hondas egne midler.

Europæiske visioner

Til at støtte vores produktion og salg har vi tre forsknings- og udviklingscentre i Europa. To for biler i Storbritannien og Tyskland og et for motorcykler i Italien.

Nærbillede af Honda Earth Dreams-motor.
Honda Civic 5-dørs, set skråt bagfra.

Som noget nærmest unikt for Honda bygges Civic 5-dørs kun hos Honda of the UK Manufacturing. Uanset hvor i verden du møder en Civic 5-dørs, kan du regne med, at den er fremstillet i Europa.