Snart kan du oplade huset med bilen

Honda installerer ny opladningsteknik på sit forskningsanlæg i Tyskland. Ladestationen fungerer begge veje, den kan lade en elbil og selv føre energi tilbage fra elbilens batteri til elnettet.

31. januar 2018

Den nye tovejs-ladeteknik findes på Hondas europæiske forskningsanlæg i tyske Offenbach. Sådan fungerer det: Energi som skabes af en alternativ energikilde som f.eks. et solcelleanlæg, kan via ladestationen lade et elkøretøj. Men systemet kan også sende oplagret energi tilbage fra elkøretøjets batterier til elnettet. Dette betyder, at man mere effektivt kan udnytte den energi som udvikles. Den anvendes helt enkelt der hvor behovet er størst. På den måde kan man balancere efterspørgslen på energi.

Ladestationen indgår i en testfacilitet for udstyr, som i fremtiden vil blive tilgængelig for private husholdninger. Den viser også tydeligt Hondas ambition om at bidrage til et nul-udslipssamfund. Projektet er et samarbejde mellem Hondas forskningsteam i Europa, den schweiziske teknikvirksomhed EVTEC og energiserviceleverandøren The Mobility House.