
Accord Sedan
Accord forbindes med sportsligt design og innovativ teknik og står for et attraktivt alternativ i premiumklassen med et sikkerhedsniveau i topklasse.
En udfordrer i premiumklassen
En Accord-ejer er trofast mod sin model og anbefaler den gerne til andre bilinteresserede. Også blandt motorjournalister plejer Accord at være populær og får mange point i testene, både som ny og som brugt bil. Det gjaldt ikke mindst efter opdateringen af den ottende generation, der tiltrak sig opmærksomhed for sit kraftfulde selvsikre design og det høje sikkerhedsniveau.
Design
Udvendig har Honda forstærket det kraftfulde design, der betyder, at Accord skiller sig ud fra mængden. Kofangere og kølergitter er blevet modificeret for yderligere at understrege modellens karakter. Forlygterne har fået en ny type klartglas, og tågelygterne er i et nyt design. Baglygterne er i en ny rød farve, og sedan-modellen er udstyret med en tynd kromliste oven over nummerpladen.
Fronten er som tidligere fremtrædende og rigtig skarp med en karakteristisk vinkel på motorhjelmen. Set fra siden er der et glidende næsten sensuelt linjespil og en skrå distinkt bagende.
Interiøret er med en enestående detaljetilpasning og finish. Markerede sølvlister glider fra siderne ind mod instrumentpanelets midte, inden de fortsætter ned langs midterkonsollen. Sølvdetaljerne genfindes også på rattet med tre eger, hvor samtlige kontakter og kontrolknapper til radio, fartpilot og mobiltelefon befinder sig. Rattet er justerbart i længde- og højderetning.
Et nyt materiale i sæder og døre bidrager til yderligere at sænke lydniveauet i kabinen. Bagruden er nu 0,9 mm tykkere, og det betyder først og fremmest en lydmæssig forskel for bagsædepassagererne.
Teknologi
Foretrækker man benzinmotorer, er der mulighed for to motorvarianter, en 2,0-liter i-VTEC-motor med 156 hk og en 2,4-liter i-VTEC-motor med 201 hk. Motorerne forener god ydeevne med et konkurrencedygtigt brændstofforbrug.
Foretrækker man dieselmotorer, er der Hondas prisbelønnede 2,2 i-DTEC-motor på 150 hk og 180 hk (Type S). Dieselmotoren er kompakt, støjsvag, teknisk avanceret og med en endnu lavere kuldioxidudledning end tidligere.
En nyhed i modelåret 2011 er, at Accord fra Lifestyle modellen er blevet udstyret med drejelys (Active Cornering Lights). I kurver forbedres lysbilledet radikalt, og trafiksikkerheden øges i døgnets mørke timer. Teknikken gør det også nemmere for føreren at opdage medtrafikanter eller gående.
Endnu en lysnyhed er, at modeller med bi-HID forlygter er blevet udstyret med High Beam Support-systemet. Funktionen vurderer kørselsforholdene omkring dig og tænder eller slukker automatisk fjernlyset.
Både Active Cornering Lights og High Beam Support-system er udstyr, der normalt kun ses i de betydelig dyrere biler i premium-segmentet.
Sikkerhed
Accord har et sikkerhedsniveau ud over det normale. I standardudstyret indgår:
- Aktive nakkestøtter i forsæderne.
- Stabiliseringssystemet VSA (Vehicle Stability Assist) hjælper føreren med at holde den rigtige kurs i kurver, under acceleration og ved pludselige undvigemanøvre.
- ACE-karosseristruktur (Advanced Compatibility Engineering) giver en markant forbedret beskyttelse af passagererne i forskellige sammenstødsituationer.
- Det bevægelsestilpassede EPS-system registrerer udskridningstendenser både i kurver og ved opbremsning.
Standard på Accord Executive
ADAS (Advanced Driving Assist System) er en pakke med tre banebrydende teknologier:
- LKAS – Retningsstabiliseringssystemet LKAS (Lane Keeping Assist System) overvåger vejbanen via et kamera. Afvigelser fra kørebanens retning korrigeres med styresignaler.
- ACC – Med den justerbare fartpilot, ACC (Adaptive Cruise Control), kan man ved hjælp af radarteknik indstille den ønskede afstand til den forankørende bil.
- CMBS – Det kollisionsminimerende bremsesystem CMBS (Collision Mitigation Brake System) overvåger afstanden til den forankørende bil. Føreren advares om truende kollisioner, og systemet hjælper desuden med til at mindske sammenstødskraften i situationer, hvor en kollision er uundgåelig.


