
Honda CR-Z sports hybrid har debut på Detroit Motorshow 2010
2010-01-11
Den produktionsklare version af Honda CR-Z har debut på det amerikanske Detroit Motorshow 2010. Honda CR-Z tilbyder, som den første bil i verden, kunderne en kombination af hybrid teknologi, en 6 trins manuel gearkasse samt de smukke coupe linier.
Denne nye dristige coupe skal være med til at ændre kundeopfattelsen af hybridbiler, som vi kender dem i dag. De spændende køreegenskaber og en benzinmotor der assisteres af elmotoren giver en accelerations respons og et kraftoverskud som ikke normalt opleves i biler med mindre benzinmotorer. Den Europæiske premiere på CR-Z vil finde sted på Geneve Motorshow til marts.
Facts:
- Verdens første 6 trins manuelle hybrid bil.
- 1,5 liters 4 cylinderet i-VTEC motor kombineret med Honda IMA (Intergrated Motor Assist) hybrid systemet, giver en brændstoføkonomi på 19,6 km/l* og et CO2 udslip på 117 g/km.
- Føreren har 3 forskellige indstillingsmuligheder, der kan vælges imellem efter behov. Disse påvirker bl.a. styringen, speeder responsen og assistancen fra IMA systemet.
- Et mere sporty og aerodynamisk design, en coupe form, som ikke før er set i hybridbil’s klassen.
- CR-Z har en maksimal kombineret effekt på 124 Hk og 174 Nm. (174 Nm er det samme som i en Civic 1,8, men i CR-Z er CO2 udslippet 35 g/km lavere)
- Det maksimale drejningsmoment opnås allerede ved 1500 omdrejning pr. min. hvilket giver stort kraftoverskud allerede ved lave omdrejninger.
Systemet med de 3 indstillingsmuligheder er blevet udviklet, for at kunne give øjeblikkelig respons på førerens ønsker og krav til kørestil. Indstillingsmulighederne påvirker blandt andet, speeder respons, styring, assistancen fra IMA systemet, motorstop samt klimaanlægget. Honda CR-Z vil være den første Honda nogensinde hvor kørelyset i forlygten udgøres af 8 Led pærer i bunden af lygten.
CR-Z vejer 44 kg mindre end Insight, og er 295 mm kortere, akselafstanden er ligeledes 115 mm kortere.
Vi forventer at de første CR-Z modeller vil komme til Danmark i maj.
* Den Europæiske typegodkendelse er ikke foretaget endnu, forbrugs tallene er derfor med forbehold for dette.
Honda CR-Z hybrid opnår 5 stjerner i Euro NCAP og bliver billigere
| Flere nyheder | |
|---|---|
| Ishockeystjerne kører Honda Civic på sit roadshow i hele Danmark | 2010-08-23 |
| Honda er nu klar med stærke privatleasing priser på alle modeller | 2010-08-02 |
| Honda hjælper ofre for jordskælv i Chile | 2010-03-09 |
| Honda CR-Z sports hybrid har debut på Detroit Motorshow 2010 | 2010-01-11 |
| World News |
|---|
| Honda Worldwide News |