
2008–2010: Hybridmodeller dominerer nyhedsflowet
Honda har i alle årene været en miljøbevidst virksomhed. En holdning, der blev præmieret, da både kunder og politiske beslutningstagere i stadig større udstrækning efterspurgte biler med den mindst mulige miljøbelastning.
Året 2008 blev indledt med en ny generation af Accord, der var blevet udviklet til et attraktivt alternativ i premiumklassen. Både Accord Sedan og Tourer fik en god modtagelse, ikke mindst på grund af deres elegante design og sporty egenskaber. Frem til den nye ottende generation har Honda solgt lidt over 16 millioner eksemplarer af Accord siden debuten i 1976.
Honda hørte til blandt de første bilproducenter, der lancerede hybridbiler, og det ene nye spændende projekter har afløst det andet. Omkring årsskiftet 07/08 blev de første billeder af konceptbilen og sportsvognhybriden CR-Z fremvist, og der var tydelige familietræk fra den klassiske sportscoupe CRX.
Lidte senere samme år var tiden inde til at lancere den næste konceptbil. Gæsterne på Parisersalonen var de første, der fik lov at se Insight Hybrid Concept Car. En femdørs kombicoupe, der henvender sig til alle, der ønsker at kombinere en familiebil med miljøhensyn.
Hondas miljøengagement kunne også aflæses i Formel 1. Honda Racing F1 havde året inden fjernet alle reklamebudskaber fra sine løbsbiler og viste i stedet et stort billede af vores jordklode samt en henvisning til websiden myearthdrem.com med en opfordring til i fællesskab at bidrage til at mindske den globale opvarmning.
I 2008 var der også premiere på den anden generation af Jazz. En model, der tryller med pladsen og har flere smarte løsninger til at fragte omfangsrig bagage også i en mindre bil. Hondas storartede småbil er en salgssucces rundt om i verden.
Lige inden årsskiftet annoncerede Honda, at virksomheden på grund af finanskrisen havde besluttet sig for at ophøre med at konkurrere inden for Formel 1. Honda Racing F1 blev solgt til teamchefen Ross Brawn, og teamet skiftede navn til Brawn GP Formula One Team.
Men motorløb er en del af Hondas DNA, og er man interesseret, kan man stadig følge virksomhedens løbsaktiviteter i andre klasser og løb. For eksempel IndyCar, den amerikanske version af Formel 1, og Moto GP, sværvægtsklassen inden for roadracing.
Honda har i de senere år været hurtig til at forvandle konceptbiler til produktionsklare biler. Det gælder ikke mindst hybridmodellen Insight, der blev sendt ud på flere markeder i foråret 2009. I Japan blev den øjeblikkelig en succes, og i april toppede Insight listen over flest solgte biler.
I sommeren 2009 kom der ny chef hos Honda Motor Company. Takeo Fukui blev erstattet af Takanobu Ito, der begyndte hos Honda i 1978 og blandt meget andet har haft ansvaret for konstruktionen af supersportsvognen NSX og været vicedirektør for Honda Americas forsknings- og udviklingsafdeling.
Foruden miljøet har Honda altid prioriteret driftsikkerhed og sikkerhed højt og fyldt sine modeller med en gedigen portion køreglæde. I årets løb bekræftede flere uafhængige undersøgelser, at det er lykkedes Honda at nå sine mål. Både den nye Jazz og Insight blev klassificeret som nogle af de sikreste biler i deres klasse af testorganisationen Euro NCAP.
En britisk undersøgelse, udført af forbrugerorganisationen Which?, placerede Honda Accord på førstepladsen, foran den nye Jazz, da organisationen spurgte medlemmerne, hvilke biler der var mest driftsikre. Honda havde yderligere to modeller (Civic Hybrid og den første generation af Jazz) blandt de ti bedste.
I slutningen af 2009 kunne Honda præsentere en opdatering af bestselleren CR-V. Ud over en mindre ansigtsløftning var den store nyhed, at CR-V for første gang kunne kombinere den prisbelønnede selvudviklede dieselmotor og automatgear.
Salget af CR-V startede i begyndelsen af 2010. Og der var også visuel premiere på sportshybridcoupeen CR-Z på bilmessen i Detroit, markedets første hybridmodel med en manuel gearkasse med 6 gear. I begyndelsen af sommeren 2010 blev CR-Z introduceret på de nordiske markeder.

1906-1947: Manden bag navnet
| Historik 2006– | |
|---|---|
| 2006–2007: Tommelfingeren i vejret for den nye CR-V og Civic 5d | |
| 2008–2010: Hybridmodeller dominerer nyhedsflowet | |