
Honda gør drømme til virkelighed
Alle virksomheder har en livskurve. Mange virksomheder opkøbes, slås sammen eller lukker, hvis de ikke kan leve op til kundernes forventninger. For Hondas vedkommende har livskurven konstant peget opad siden starten i 1948, og forklaringen finder man først og fremmest i virksomhedens filosofi.
Hondas filosofi er omhyggeligt gennemarbejdet og påvirker dagligt, hvordan næsten 130.000 ansatte i over 40 lande arbejder. Lige siden virksomheden blev grundlagt for mere end 50 år siden, har dens aktiviteter været præget af nysgerrighed, åbenhjertighed og nytænkning.
Honda startede som en lokal virksomhed med en global vision. Nu er virksomheden en global aktør med en lokal vision. Honda har indset, at kundernes behov varierer fra land til land, og de har derfor en klar regional strategi for at udvikle og opfange de ønsker, der findes på det lokale marked.
Hondas højeste prioritet er at fortsætte med at levere innovative produkter, der giver kunderne stor værdi for pengene. For Honda har det dog, i kraft af deres position som en global, kommerciel virksomhed, været vigtigt at agere i samklang – ikke blot med kunderne, men også med samfundet som helhed.
Én af hjørnestenene i Hondas filosofi er, at produkterne og produktionen skal have mindst mulig indvirkning på miljøet. Det er ingen tilfældighed, at Honda var pionerer med hensyn til at sælge biler og andre motordrevne transportmidler med lavt brændstofforbrug samt emissioner, der var renere, end hvad konkurrenterne kunne tilbyde.
Honda anses for at være en af få virksomheder, der leder udviklingen af transportmidler, der drives med hybridmotorer eller brændstofceller. I visse tilfælde er teknikken allerede færdigudviklet, men samfundets infrastruktur er endnu ikke klar til den nye generation af biler, hvor drivmidlet stammer fra vedvarende energikilder. Så i stedet for at vente på skærpede krav fra myndighederne, bidrager Honda med at vise muligheder takket være ny, innovativ teknik.
Samme indstilling, som Honda har til sit miljøarbejde, finder man i deres ambition om at konstruere stadigt sikrere transportmidler – og det er transportmidler, der ikke blot prioriterer sikkerheden for førere og passager. Honda har lanceret smarte løsninger, der også tager hensyn til ubeskyttede medtrafikanter.
I Hondas filosofi indgår også, at arbejdet og kommunikationen med kunderne skal være præget af glæde – i alle led. Fra tegnebordet i udviklingsafdelingen over produktionen på fabrikkerne til modtagelsen hos forhandlerne. Målsætningen er altid at sælge produkter, der overgår kundernes forventninger.
Det er takket være denne målsætning, at det er lykkedes for Honda at blive verdens største motorproducent.
Honda Insight
Honda Insight - TV-kampagne "Let It Shine".
This is what a Honda feels like
Se – og lyt til – den prisbelønnede reklamefilm ”This is what a Honda feels like”.
(Åbnes i et nyt vindue)
The Power of Dreams
Se Hondas præsentation af sin succesrige filosofi og spændende historie. Siden er på engelsk og kræver, at man har Flash installeret.
(Åbnes i et nyt vindue)


