VORES ELBILKONCEPT

Velkommen til en ny tidsalder, når det gælder køreoplevelse. Det er en spændende fremtid at se hen imod, og der bliver mange spørgsmål. Vi håber, at du finder nogle af svarene her.

Den elektriske tidsalder er over os

Honda Urban EV-konceptbilen, der først blev præsenteret ved Tokyo Motor Show, lanceres i 2020. Ordrebøgerne åbnes i starten af det nye år, så det er snart på tide at skifte til en elbil.

Honda Urban EV-konceptbil med fornybar energi, set skråt forfra.

Er elbiler gode for miljøet?

Er elbiler grønne?

Er en elbil virkelig miljøvenlig, hvis dens energikilde er et oliefyret elkraftværk? En elektrisk bil, der oplades med strøm, der produceres på denne måde, forbrænder ganske vist det samme brændstof som en benzindrevet bil, men i meget mindre omfang. Selv elbilen udleder ikke nogen emissioner overhovedet, hvilket er meget bedre for miljøet og for menneskers sundhed, fordi det fører til mindre luftforurening.

Kan elbilers batterier genanvendes?

De batterier, der driver elbiler (og for den sags skyld hybridbiler), kan genanvendes. Batterierne, der er både lettere og giver længere rækkevidde, er af lithium-ion-typen – og ligesom batterierne i bærbare computere og mobiltelefoner kan dem i elbiler genanvendes.

Udleder elbiler emissioner?

En elbil har ikke et udstødningsrør, så den er emissionsfri og kan helt legitimt klassificeres som en nuludledningsbil, hvilket bestemt er en fordel i et bymiljø, hvor luftforurening er et reelt problem.

Honda Urban EV-konceptbilen set skråt bagfra.

Hvilke fordele er der ved at eje en elbil?

Er elbiler mere effektive?

Set ud fra omkostning pr. kilometer kan en rent elektrisk bil koste dig under en tredjedel af, hvad en benzin- eller dieselbil koster at køre. Der er også væsentlige skattefordele, og staten giver også en række markante tilskud, der hjælper dig på vej.

Betaler elbiler trængselsafgift?

Når du kører i det indre London, er rent elektriske biler og biler med brintbrændstofceller fritaget for at betale trængselsafgift. Det samme er en række brændstofeffektive hybridbiler. Kontakt evt. myndighederne i andre storbyer for at høre, om du må køre ind i området uden at skulle betale afgift.

Bruger elbiler olie?

Elbiler er generelt billigere at vedligeholde og bruger ikke olie . Derfor kræver de heller ikke regelmæssige olieskift – i modsætning til benzinbiler, der regelmæssigt skal serviceres, hvilket kan være dyrt.

Skal elbiler til service?

En rent elektrisk bil har normalt kun disse tre hovedkomponenter: elmotoren, en indbygget oplader, batteriet og en inverter. Dette er en af grundene til, at det koster mindre at servicere elbiler. De kræver mindre vedligeholdelse i forhold til en almindelig benzin- eller dieselbil. Elmotorer har vist sig at være meget driftssikre og næsten vedligeholdelsesfri.

Skal elbiler til syn?

Elbiler skal bestå et syn – på linje med andre biler – efter tre år. Den primære forskel er naturligvis, at der ikke foretages en emissionstest. Alt andet, dvs. bremser, affjedring, lygter, styrekomponenter, lejer osv., tjekkes stadig.

Nærbillede af Honda Urban EV-konceptbilens interiør, set skråt forfra.

Hvordan er en elbil at køre i?

Hvordan fungerer elbiler?

En elbil har ingen gear. Drivkraften sendes direkte til hjulene. Du skal blot trykke let på speederen – så mærker du omgående et overskud af stabil trækkraft fra elmotoren. Den er ren, effektiv og har en høj ydeevne, helt uden emissioner.

Er elbiler manuelle eller automatiske?

Elbiler har ikke brug for en manuel eller automatisk gearkasse med flere trin. I modsætning til forbrændingsmotorer har elmotorer et meget bredt effektområde – de kører ved høje omdrejningstal – og en enkel transmission med fast forhold er det eneste, der kræves.

Bruger elbiler en gearkasse?

Elbiler har ikke gear, fordi de drives direkte af elmotoren. Hastigheden afhænger af, hvor meget acceleration du skal bruge. En kobling er ikke nødvendig, eftersom elmotoren kan generere et moment fra 0 omdr./min. og opefter.

Hvor langt kan en elbil køre?

Nye elbilers rækkevidde forberedes konstant, takket være fremskridt inden for batteriteknologi. I dag kan rent elektriske biler nemt køre over 100 km på en enkelt opladning, og nogle af de nye modeller klarer næsten 200 km eller derover.

Honda Urban EV-konceptbil tilsluttet en oplader, set forfra.

Hvordan oplades elbiler?

Kan elbiler oplades derhjemme?

Du skal installere en stikkontakt i hjemmet og derefter planlægge din rejse, så du kan oplade efter behov på længere ture. Når elbilen siger, at batteriet skal oplades, skal du blot koble bilen til opladeren. Det er supernemt ... ligesom at slutte en elkedel til en stikkontakt.

Er alle elektriske opladere ens?

Nej. Der findes to typer, og de hedder blot Type 1 og Type 2. Men der findes en universaltype, der passer til dem begge. De fleste elbiler fra den nyeste generation bruger en standard kaldet J1772 til 110 V og 240 V til opladning, og alle offentlige opladere er baseret på denne.

Hvordan installerer jeg en ladestation til en elbil?

Lad dig ikke friste af din lokale elektriker. Det bedste, du kan gøre, er at kontakte en certificeret OLEV-installatør (Office for Low-Emissions Vehicles). I Storbritannien giver det dig ret til et tilskud på £500. Ved at vælge en sådan installatør sikrer du dig, at din ladestation i hjemmet opfylder de højeste sikkerhedsstandarder.

Hvor længe tager det at oplade en elbil?

Opladningstiden for en elbil kan tage helt ned til 30 minutter eller op til 12 timer. Det afhænger helt af batteriets størrelse og ladestationens hastighed.

Hvad sker der, når en elbil løber tør for strøm?

Det samme som i en benzin- eller dieselbil: Den går i stå. Ejere af elbiler har dog tendens til at være mere opmærksomme på rækkevidde end ejere af benzinbiler, og ligesom benzinbiler har elbiler en måler, der i god tid advarer dig om begrænset rækkevidde med lydsignaler og visuelle advarsler.