MII-MONITOR APP KUNDEMEDDELELSE OM BESKYTTELSE AF PERSONLIGE OPLYSNINGER /DATO 14/12/2023)

Honda bestræber sig på at beskytte og respektere dine personlige oplysninger. Denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger forklarer dig, hvordan Honda Motor Europe Limited (“Honda”, “vi”, “os”) behandler dine personlige data, når du besøger, downloader eller kontakter Honda i forbindelse med Honda Miimo-mobilapplikationssoftwaren, der er kendt som Mii-monitor (herunder alle tjenester, der måtte være tilgængelige via appen) (samlet betegnet “appen”). Denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger beskriver også dine rettigheder til beskyttelse af dine personlige data, herunder retten til at gøre indsigelse mod dele af den behandling, som Honda udfører. Der findes flere oplysninger om dine rettigheder, og hvordan du udøver dem, i afsnittet “Dine valg og rettigheder”.

Vi kan også give dig yderligere oplysninger, når vi indsamler personlige data, i tilfælde, hvor vi mener, at det ville være nyttigt at give dig relevante og rettidige oplysninger.

Afhængigt af dit forhold til Honda kan vi også give dig eller har måske allerede givet dig andre meddelelser omkring vores brug af dine personlige data. Hvis du for eksempel allerede har købt et andet Honda-produkt, har du måske givet tilladelse til, at vi må kontakte dig i forbindelse med vedligeholdelse og reparation af dette Honda-produkt eller i forbindelse med modtagelse af andre meddelelser eller markedsføringsoplysninger fra Honda. Disse meddelelser erstattes ikke af nærværende meddelelse om beskyttelse af personlige data og er derfor stadig gældende efter relevans.

Personlige data, som vi indsamler

Vi behandler følgende typer af personlige data:

•                     Oplysninger til oprettelse af en brugerprofil: såsom serienummeret på din Honda Miimo, dit brugernavn og din adgangskode, din aldersgruppe, din by og dit land. 

•                     Når du bruger appen: Tekniske oplysninger vedrørende din brug af appen, såsom din IP-adresse og dit operativsystem, browsertype (ved besøg på vores websted), oplysninger om den enhed, som du bruger til at tilgå appen (“enhed”) (eksempelvis din enheds serienummer, unikke identifikationsnummer, MAC-adresse) og tekniske og hændelsesbaserede oplysninger i forbindelse med din brug af din enhed (eksempelvis internet og Bluetooth-parring samt forbindelsesoplysninger og sessionens varighed),

•                     Der, hvor du kontakter os direkte om appen: dit navn og kontaktoplysninger (såsom din adresse, postnummer, land, telefonnumre og/eller e-mailadresse) og årsagen til din kontakt,

•                     Der, hvor du kontakter den autoriserede Honda-forhandler (som har solgt dig din Honda Miimo ("forhandler") gennem appen om din Honda Miimo: dit navn og dine kontaktoplysninger (såsom din adresse, postnummer, land, telefonnumre og/eller e-mailadresse), årsagen til din kontakt samt oplysninger om din Honda Miimo eller enhed, så vi kan hjælpe med at fejlfinde eventuelle problemer, som du måtte opleve;

•                     Når du kontakter os: kan vi indsamle oplysninger om tjenester, der interesserer dig,

•                     Andre oplysninger, som du sender til os: såsom underskrifter, billeder, meninger, din placering og andre oplysninger, som du giver. 

Hvorfor vi indsamler, bruger og gemmer disse personlige data

Vi indsamler, bruger og gemmer dine personlige data til de formål, der er anført herunder.

·           Hvor det er nødvendigt i forhold til Hondas legitime interesser.

For eksempel:

o   for at levere appen og relaterede tjenester til dig, herunder at sende underretninger og servicemeddelelser,

o   for at administrere appen,

o   for at gøre det muligt for dig at downloade opdateringer til appen og eventuelle erstatninger;

o   for gøre det muligt for os at forbedre og optimere appens funktionalitet, Honda-produkter og -tjenester (især vores Honda Miimo-produktsortiment),

o   for at forstå, hvilke dele af appen der er mest populære/mest anvendte, eller hvilke dele der kræver ændringer/opgraderinger,

o   for at svare på spørgsmål og klager fra brugerne,

o   for at skabe en profil af dig, så vi kan bestemme, hvilke produkter og tjenester vi skal tilbyde dig til direkte markedsføringsformål,

o   til interne journalføring,

o   til administration og audit af vores virksomhedsaktiviteter, herunder ledelsesanalyse, audit, prognosearbejde, virksomhedsplanlægning,

o   for at bede dig om din mening eller om at deltage i undersøgelser om vores produkter og tjenester  (via pushmeddelelser), og for at udføre og analysere disse undersøgelser og denne forskning, så vi kan benchmarke og forbedre vores produkter og tjenester,

o   hvor det måtte være nødvendigt som en del af en omstrukturering eller salg af Honda eller et relevant Honda-koncernselskabs forretning eller aktiver, og

o   for at konvertere personlige data til anonyme data og bruge dem (normalt på en samlet statistisk basis) til forskning og analyse for derved at kunne forbedre appens funktion. Se "Samlede oplysninger" herunder. 

·           Hvor du har givet dit samtykke.

o    For at levere direkte markedsføring til dig, herunder oplysninger om produkter og tjenester, som kunne have din interesse, via beskeder i appen (som du bliver gjort opmærksom på via pushmeddelelser). Du har altid mulighed for til enhver tid at framelde dig direkte markedsføring.

 o   For at tracke og analysere brugen af appen, for gøre det muligt for os at forbedre og optimere appens funktionalitet, Honda-produkter og -tjenester (især vores Miimo-produktsortiment), Denne analytik foretages normalt på en samlet statistisk basis

·           Hvor det er nødvendigt for at opfylde enhver kontrakt, som Honda har indgået med dig, eller for at træffe foranstaltninger for at indgå en kontrakt.

o    For at svare på og/eller tage hånd om dine anmodninger eller forespørgsler, der sendes via appen eller på anden vis, yde teknisk support til dig i forbindelse med din Honda Miimo, levere vores tilbudte tjeneste via appen (hvilket omfatter, at vi deler dine oplysninger med tredjeparter – se herunder) og til alle andre formål, der vedrører administreringen af dit juridiske forhold til Honda.

·               Hvor det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse.

o    Når du udøver dine juridiske rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen, for at bekræfte din identitet, for at fastlægge og forsvare vores juridiske rettigheder, til aktiviteter, der vedrører forebyggelse, påvisning og efterforskning af kriminalitet (som kan medføre, at vi deler dine oplysninger med retshåndhævende myndigheder som forklaret herunder) og til overholdelse af et juridisk og lovgivningsmæssigt ansvar, der er gældende for os.

Sådan deler vi dine personlige data

(a) Overførsler mellem Hondas koncernselskaber

Vi deler dine personlige data med medlemmer af Honda-koncernen.

·       I tilfælde af en tilbagekaldelse af et produkt eller retssag kan dine personlige data blive delt med vores modervirksomhed, Honda Motor Co. Ltd., (HM) i Japan, med det formål at undersøge eventuelle tekniske problemer og koordinere gruppeforsikring.

·       HM står også for den tekniske support til appen.

(b) Overførsler til Hondas autoriserede forhandlere og værksteder

Vi deler dine personlige data med din forhandler, så de – med vores hjælp – kan yde dig teknisk support til din Honda Miimo. Din forhandler er den dataansvarlige for dine personlige data, separat fra Honda, derfor vil de behandle dine personlige data i henhold til deres egen meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi opfordrer dig derfor til at læse din forhandlers meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger.

(c) Brug af Amazon Alexa

Du har mulighed for at styre din Honda Miimo-plæneklipper via Amazon Alexa-stemmekommandoer. For at gøre dette er du nødt til at slutte din Honda Miimo til Amazon Alexa. Hvis du styrer din Honda Miimo via Alexa, kan du blive nødt til at sende personlige data via Amazon til Honda Miimo og omvendt. Hvis du giver stemmekommandoer til Amazon Alexa for at styre Honda Miimo eller hente oplysninger fra din Honda Miimo, sendes stemmedata til Amazon, som bruger dem til at udføre tjenesten. Disse data kan være personlige data. Ved at tilknytte dine Amazon Alexa- og Honda-konti og aktivere færdigheder gør du det klart, at den Honda Miimo, der er installeret på dit system, skal styres via Amazon Alexa, at oplysninger skal udlæses via Amazon Alexa. Vi udveksler data med Amazon Alexa i denne sammenhæng.  Amazon behandler muligvis dine personlige data til deres egne formål i henhold til gældende vilkår om beskyttelse af personlige oplysninger fra Amazon, og vi har ingen indflydelse på en sådan behandling. Se Amazons vilkår for beskyttelse af personlige data med hensyn til Alexa for at få flere oplysninger om databehandling, der er udført af Amazon].

(d) Overførsler til virksomheder, der leverer tjenester under kontrakt

Dine personlige data deles med virksomheder, der leverer tjenester under kontrakt, til Hondas koncernselskaber, såsom de virksomheder, der er anført herunder:

·       Appudviklere (aktuelle leverandører: Bella Dati, Takasaki Kyodo Computing Centre)

·       IT-hosting (aktuel udbyder: Robert Bosch Power Tools GmbH (Bosch) og en Bosch-tredjepart leverer Eseye (https://www.eseye.com), Bella Dati, Microsoft Corporation via Microsoft Azure-platformen, Amazon Web Services, NEC Corporation)

·       Udbydere af IT-vedligeholdelse (aktuel udbyder: Bosch og deres trejdepartsudbyder Technologies (https://www.fentechnology.co.uk), Bella Dati, Takasaki Kyodo Computing Centre, NEC Corporation)

·       Udbyder af server i skyen (aktuel leverandør: Bella Dati, NEC Corporation)

·       Professionelle rådgivere, såsom advokatfirmaer

  (e) YouTube

   Vores websider og appen bruger videoplatformen YouTube, som drives af YouTube, LLC, 901 Cherry Ave, San Bruno, CA 94066, USA (“YouTube”). YouTube er en platform, der muliggør afspilning af lyd- og videofiler.

  Når du tilgår henholdsvis en website eller en del af appen, som indeholder en indlejret YouTube-afspiller, oprettes der forbindelse til YouTube, så video- eller lydfilen kan sendes og afspilles.

Yderligere oplysninger om omfanget af og formålet med de indsamlede data, om YouTubes videre behandling og brug af data, om dine rettigheder og de muligheder, du kan vælge for beskyttelse af dine personlige oplysninger, kan findes i YouTubes meddelelse om databeskyttelse, som findes her: https://www.youtube.com/intl/ALL_uk/howyoutubeworks/our-commitments/protecting-user-data/.

(f) Sociale plugins

 I vores onlinetilbud anvender vi såkaldte sociale plugins fra sociale netværk. De beskrives enkeltvist i dette afsnit.

                Når der bruges plugins, opretter din internetbrowser en direkte forbindelse til de respektive sociale netværksservere. På denne måde modtager de respektive udbydere de oplysninger, som din internetbrowser tilgik fra vedkommende websted for vores onlinetilbud – selv hvis du ikke har en brugerkonto hos denne udbyder eller ikke aktuelt er logget på din konto. Logfiler (inklusive IP-adressen) sendes i dette tilfælde direkte fra din internetbrowser til en server tilhørende den pågældende udbyder, og de vil muligvis blive gemt dér. Udbyderen eller dens server ligger muligvis uden for EU eller EØS (fx i USA).

                Plugins er selvstændige forlængelser til udbydere af sociale netværk. Af denne grund er vi ikke i stand til at udøve indflydelse på omfanget af data, der indsamles og gemmes af dem.

                Formålet og omfanget af indsamling, det sociale netværks fortsatte behandling og brug af data så vel som dine respektive rettigheder og indstillingsmuligheder af hensyn til beskyttelse af dine personlige oplysninger kan findes ved at gennemlæse det pågældende sociale netværks meddelelse om databeskyttelse.

                Hvis du ikke ønsker, at sociale netværksudbydere modtager og om relevant gemmer eller bruger dine data, skal du undlade at bruge de respektive plugins.             

Plugins på Facebook

Facebook køres under www.facebook.com af Facebook Inc., 1601 S. California Ave, Palo Alto, CA 94304, USA, og under www.facebook.de af Facebook Ireland Limited, Hanover Reach, 57 Hanover Quay, Dublin 2, Irland ("Facebook"). Find en oversigt over Facebooks plugins og deres udseende her:

http://developers.facebook.com/plugins. Find oplysninger om databeskyttelse på Facebook her: http://www.facebook.com/policy.php.

Plugins på Apple

Apple køres under https://www.apple.com/uk/ af Apple Distribution International Limited i Irland (“Apple”). Find en oversigt over Apples Sign In with Apple-funktion her: https://support.apple.com/en-gb/HT210318.

(g) Databehandling, der er foretaget af App Store-operatører

Vi foretager ingen dataindsamling, og vi er ikke ansvarlige for overførsel af data, som fx brugernavn, e-mailadresse og individuelle enhedsidentifikatorer, til en appbutik (fx Google Play fra Google, App Store fra Apple, Galaxy Apps Store fra Samsung), når du downloader de respektive apps. Vi er ude af stand til at udøve indflydelse på sådan dataindsamling og videre behandling, der er foretaget af App Store som den dataansvarlige.

(h)    Overførsler til andre organisationer

·       Overførsler til tredjeparter, hvis vi er forpligtede til at videregive dine personlige data for at overholde en retlig forpligtelse, eller hvis vi mener, at det er nødvendigt for os at beskytte Hondas, vores kunders eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed.

·       Overførsler til regeringsmyndigheder og/eller embedsmænd fra retshåndhævende myndigheder, hvis det er påkrævet ved lov, eller hvis det er nødvendigt for at beskytte vores legitime interesser i overensstemmelse med gældende love.

·       Overførsler til potentielle eller reelle købere i det tilfælde, at Honda, eller en del af Hondas koncernselskaber, sælger en eventuel del af sin forretning eller sine aktiver, som omfatter personlige data.

Overførsler uden for Storbritannien og EØS

Ved at levere appen til dig kan vi muligvis overføre de personoplysninger, som er beskrevet i denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger til Honda Motor Limited i Japan. Japan anses af Europakommissionen og Statsministeriet i Storbritannien for at yde et tilstrækkeligt niveau af beskyttelse af personlige oplysninger.

Når du bruger Amazon Alexa overfører vi også personlige data til Amazon, så Alexa kan svare på dine kommandoer. Vi overfører personlige data til Amazon på basis af, at det er nødvendigt for os at levere den tjeneste, du har anmodet om, og derfor er overførslen nødvendigt for at opfylde vores kontrakt med dig. Når du har overført personlige oplysninger til Amazon, kan Amazon overføre dine personlige oplysninger til andre retssystemer udenfor EØS og Storbritannien,

Vi overfører muligvis visse personlige oplysninger (detaljer om din enhed og tekniske og eventrelaterede oplysninger i forbindelse med brugen af din enhed) udenfor Storbritannien eller EØS til USA i forbindelse med YouTube og vores social plugins. Vi kan muligvis:

·         bero os på bestemmelse af tilstrækkeligheden af niveauet af beskyttelse af personlige oplysninger, som er givet af andre lande, som kommer fra Europakommissionen og/eller Statsministeriet i Storbritannien, eller

·         anvende kontraktlige standardklausuler om databeskyttelse, som er godkendt af Europakommissionen og/eller regeringen i Storbritannien (hvor det er passende).

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, herunder at få en kopi af de dokumenter, der anvendes til at beskytte dine oplysninger, skal du kontakte os som beskrevet i afsnittet Kontakt os herunder.

Dine valg og rettigheder

(a)        Dine overordnede rettigheder og valg 

·           Du har ret til at blive oplyst om behandlingen af dine oplysninger (dette er denne meddelelses formål), at anmode Honda om en kopi af dine personlige data, at rette, slette eller begrænse behandlingen af dine personlige data og at få de personlige data, som du har opgivet, i et struktureret, maskinlæsbart format.

·           Du kan gøre indsigelse mod behandlingen af dine personlige data under visse omstændigheder (især, hvor vi ikke er nødt til at behandle oplysningerne for at overholde et kontraktmæssigt eller juridisk krav).

·           Hvis vi har anmodet om dit samtykke, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Hvis du ønsker at trække dit samtykke til Hondas behandling af dine data tilbage, vil dette ikke påvirke den behandling, der har fundet sted på det tidspunkt.

Disse rettigheder kan begrænses, hvis eksempelvis opfyldelsen af din anmodning ville afsløre personlige data om en anden person, eller hvis du beder os om at slette oplysninger, som vi ifølge lovgivningen skal gemme, eller som vi har overbevisende legitime interesser i at skulle gemme.

(b)           Dine rettigheder og valg vedrørende direkte markedsføring

Honda giver dig mulighed for at tilvælge (give samtykke til) at modtage direkte markedsføringsmeddelelser i appen.

Hvis du ikke vil have, at vi sender dig direkte markedsføringsmeddelelser i appen, vil vi give dig muligheden for at fravælge direkte markedsføringsmeddelelser.

 (c)          Din ret til at indgive klage til en tilsynsførende myndighed

Du har også ret til at indgive klage til en tilsynsførende databeskyttelsesmyndighed. Den tilsynsførende myndighed kan befinde sig i det land, hvor du bor, eller hvor du arbejder, eller hvor bruddet på databeskyttelsen har fundet sted.

Dataopbevaring

Vi opbevarer kun dine personlige oplysninger kun så længe det er nødvendigt for os til de formål, det er beskrevet i denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger.  Vi vil træffe foranstaltninger til at slette dine personlige oplysninger eller opbevare dem på en sådan måde, at de ikke længere identificerer dig, indenfor to år efter afslutningen af din aftale med Honda om at yde bestemte tjenester gennem appen, medmindre oplysningerne skal opbevares for at opfylde juridiske krav eller fordi de har relevans for en tvist.

Links til tredjepartswebsteder

Vores websted kan til tider indeholde links til og fra websteder, der tilhører vores partnernetværk, annoncører og koncernselskaber. Honda er ikke ansvarlig for indholdet på websteder, hvortil der er link på Hondas websted. Når du tilgår et tredjepartswebsted, er det dit ansvar at sikre, at du læser den politik om beskyttelse af personlige oplysninger samt de juridiske vilkår og betingelser, der gælder for det pågældende websted

Opdateringer til denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger

Denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger kan opdateres med jævne mellemrum. Vi vil opdatere datoen øverst i denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger, og vi opfordrer dig til at kontrollere, om der er ændringer til denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger, som vil være tilgængelig i appen. I visse tilfælde kan vi også aktivt underrette dig om specifikke databehandlingsaktiviteter eller væsentlige ændringer til denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger, som det er påkrævet ved gældende lov.

Kontakt os

Appen kontrolleres af Honda Motor Europe Limited (virksomhedsnummer 857969), som er den dataansvarlige for de personlige data, der indsamles via appen, og hvis registrerede adresse er Cain Road, Bracknell, Berkshire, England, RG12 1HL.

Hvis du har spørgsmål om denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger, skal du kontakte os på mii-monitor@honda-eu.com Vores databeskyttelsesansvarlige kan også kontaktes på DPO@honda-eu.com.