Hondas verden

Honda-racerstjerner

Den flamme, der brænder klarest, er viljen til at vinde, men det er viljen til at forberede sig og til at lære, der gør forskellen.

Rul

Honda-logo.

Totalt engagement

"Hvis Honda ikke kører racerløb, er der ikke noget Honda" – Soichiro Honda

Bliv et med banen

Honda-racerløb i fokus.

Soichiro Honda elskede racerløb. I 1930'erne deltog han i løb sammen med sin bror – de kørte i en ombygget Ford. Kort tid efter oprettelsen af virksomheden Honda i 1949 kastede han os ud i motorcykelløb, hvor vi snart sikrede os flere berømte sejre. Soichiro stoppede ikke der: Han havde en ambition om at vinde mesterskaber i en bil, hvor han selv havde bygget både motoren og chassiset. De første skridt mod realiseringen af denne drøm blev taget i 1964 – og stedet var selveste motorsportens førstedivision: Formel 1.

Honda bliver Formel 1-vinder

Honda RA271 kørte første gang i det tyske grandprix i 1964, og den klarede sig bedre løb for løb. 1965-sæsonen bød på flere nedture end opture, lige indtil Richie Ginther, der kørte i RA272, vandt den første sejr i Mexico. Knap et år efter holdets grundlæggelse havde Soichiro gjort sin drøm til virkelighed.

Praktisk indsigt

Soichiro nægtede at læne sig tilbage og være tilskuer – han ville se og mærke, hvordan hans racerdrømme blev til virkelighed

Soichiro Honda, der arbejder på en racerbil.
Honda Formel 1-bil fra 1960 med racerkører og ingeniører, set forfra.

Vores ingeniører arbejdede hårdt for at nå toppen i Formel 1 i 1960'erne.

Mesterlig kørsel

Verdensmesteren John Surtees kørte for holdet i 1967 og vandt en mindeværdig sejr ved det italienske grandprix – han vandt med den nye RA300 i dens første løb. Holdet trak sig ud af motorsport igen efter 1968-sæsonen for at bruge kræfterne på at udvikle nye personbiler, men Hondas navn er for evigt cementeret i motorsportens hall of fame.

Den rigtige formel

Vores gyldne æra.

McLaren-Honda Formel 1-bil på banen, set skråt forfra.

Efter 15 års fravær fra Formel 1 vendte vi tilbage som motorleverandør i 1983. Ved det sidste løb i sæsonen endte Keke Rosbergs Williams-Honda på en femteplads, og han vandt vores første løb i turbo-æraen et år senere. Vi vandt vores første Formel 1-verdensmesterskab med Nelson Piquet i en Williams i 1987. På daværende tidspunkt leverede vi også motorer til Lotus-holdet med deres lovende kører Ayrton Senna, og i det britiske grandprix endte biler fra Honda Motor på første-, anden-, tredje- og fjerdepladsen!

Honda dominerer Formel 1

I 1988 begyndte vi vores samarbejde med McLaren og vandt 15 ud af 16 løb og mesterskabet med Ayrton Senna. Alain Prost vandt mesterskabet med McLaren-Honda i 1989, og Ayrton førte vores motorer til mesterskabssejren i både 1990 og 1991. Vi var næsten uovervindelige.

Lotus-Honda Formel 1-bil, set fra siden.

Den regerende Formel 1-verdensmester Nelson Piquet kørte i 100T for Honda-Lotus i 1988-sæsonen.

Honda kører i grønt

Min Earth Dream.

Et indblik i Hondas Earth Dreams Formel 1-bilen.

Med Gerhard Bergers sejr til McLaren-Honda i årets sidste løb ved det australske grandprix i 1992 sluttede vores anden Formel 1-æra. I de efterfølgende sæsoner var vi involveret i mindre grad sammen med vores partner Mugen Motorsports.

Tilbage øverst på podiet

Da vi stod på tærsklen til det nye århundrede, overvejede vi at involvere os igen med vores egen bil, men vi valgte rollen som motorleverandør til BAR-holdet fra 2000 og frem. Vi blev nummer 2 i 2004-sæsonen, og i 2006 vandt holdet, der nu var omdøbt til Honda F1 Racing, det ungarske grandprix. Det var i dette løb, at Jenson Button fik sin første Formel 1-sejr.

I 2007 indledte vi vores Earth Dreams-motorprogram. Resultaterne var svingende, men under Ross Brawns inspirerede ledelse gjorde vi fremskridt, indtil verdensøkonomien brød sammen, og vi trak os ud af Formel 1 for at koncentrere os om vores kerneområde.

Button bliver Formel 1-verdensmester

Ross Brawn og holdlederen Nick Fry købte holdet fra Brackley, og med hjælp fra Honda færdiggjorde de udviklingen af ny bil inden starten på 2009-sæsonen. Det nu omdøbte Brawn GP-hold fortsatte med Jenson Button, og sammen vandt de ikke blot seks af de første syv løb, men satte sig også på titlerne som bedste kører og bedste konstruktør.

Wall of Fame

En kort oversigt over vores velfortjente løbssejre og vores kører- og konstruktørmesterskabssucceser.

Klassisk Honda-racerbil med Richie Ginther, set skråt forfra. 1. æra
1964-1968
2 løbssejre
Richie GINTHER (USA) 1
John SURTEES (Storbritannien) 1
Senna i Honda Formel 1-racerbil. 2. æra
1983-1992
69 løbssejre
Keke ROSBERG (Finland) 3
Nigel MANSELL (Storbritannien) 13
Nelson PIQUET (Brasilien) 7
Ayrton SENNA (Brasilien) 32
Alain PROST (Frankrig) 11
Gerhard BERGER (Østrig) 3
Jenson Button efter hans løbssejr. 3. æra
2000-2008
1 løbssejr
Jenson BUTTON (Storbritannien) 1
Kørermesterskab – 5 år i træk 1987 Nelson PIQUET (Brasilien)
1988 Ayrton SENNA (Brasilien)
1989 Alain PROST (Frankrig)
1990 Ayrton SENNA (Brasilien)
1991 Ayrton SENNA (Brasilien)
Konstruktørmesterskab – 6 år i træk 1986 Williams-Honda (FW11)
1987 Williams-Honda (FW11B)
1988 McLaren-Honda (MP4/4)
1989 McLaren-Honda (MP4/5)
1990 McLaren-Honda (MP4/5B)
1991 McLaren-Honda (MP4/6)

Tilbage, hvor vi hører hjemme

Fordi racerløbskørsel forbedrer bilerne.

Honda kan ikke holde sig fra racerløb i lang tid ad gangen. Vi så muligheder for at lære noget af den højteknologiske Formel 1 hybrid-æra og vendte tilbage til Formel 1-feltet i 2015, igen med McLaren som chassisleverandør.

En udfordring

Det har været en ilddåb. Soichiro Honda har sagt, at "succes er 99% fiasko", og vi har i hvert fald haft udfordringer nok de seneste år. Men vores motor bliver hurtigere, og nu, hvor vi netop er gået sammen med det ambitiøse Toro Rosso-hold i 2018, håber vi at kunne rykke frem i startfeltet.

I år, som er det første år af tre som partnere med Toro Rosso, skal STR13-raceren køres af Brendon Hartley og Pierre Gasly. De første tests har allerede vist positive resultater, og holdet er fast besluttet på at gøre hurtige fremskridt med den karakteristiske og iøjnefaldende bil i løbet af 2018.

Honda Racing Formel 1

Nærbillede af Honda Toro Rosso med kører.
Toro Rosso-Honda på racerbanen, set skråt forfra.

I år kører vi racerløb med Toro Rosso-holdet. "Det er en stor fordel at arbejde sammen med et så stort firma som Honda," udtaler holdleder Franz Tost.

Det slutter aldrig ved målstregen

Fra racerbane til vej.

Man siger, at racerløbskørsel forbedrer bilerne. Det forbedrer i hvert fald Honda. Alt, hvad vi lærer af motorsport, bruges i vores personbiler. Racerbanen er vores testlaboratorium.

Ved at flytte grænserne for racerløb i dag kan vi bygge morgendagens biler. Uanset om vi vinder eller taber, giver vi aldrig op. Målstregen er blot starten på et nyt løb, der driver os frem mod realiseringen af vores drømme.

Honda Racing

Honda Civic, der bruges som racerbil, set forfra.