Falske mails, såkaldt Phishing eller Scam, bruger Hondas navn

Honda har bemærket en stigning i indberetninger om falske mails, populært kaldet ”phishing”. Det kan være jobannoncer eller meddelelser om, at man har vundet en præmie, og mailen bruger Hondas navn for at foregive, at den er ægte. Hensigten er at skaffe sig personlige oplysninger om kunder, som for eksempel personlige data eller bankoplysninger (fx kreditkortnumre eller passwords).

Disse falske mails er en ny form for internetsvindel.

Den foregår ved, at der enten sendes en falsk mail direkte til ofrene, eller ved at de dirigeres hen til en website, der beder om oplysninger i et forsøg på at stjæle personlige data.

Der er anmeldt en række tilfælde til Honda vedrørende falske mails, der bruger Hondas navn og sendes til kunder på lignende måder som i eksemplerne nedenfor. Vi vil gerne gøre det helt klart, at Honda ikke har noget at gøre med disse mails, og at vi aldrig har udsendt denne type jobannoncer eller præmiekampagner.

Modtager du (i) en mail som i eksemplet nedenfor eller (ii) en mail, der bruger Hondas navn og beder om personlige data eller bankoplysninger, og er du usikker på, om den er ægte, råder Honda dig til at behandle disse mails med den allerstørste forsigtighed.

Nogle konkrete tilfælde

Opfordring fra Hondas manager

I et tilfælde har ofrene modtaget mails fra ”Honda Handel AG”, der opfordrer dem til at blive økonomisk manager for ”Honda Handel AG”, og på denne måde indhentes ofrenes personlige data.

Honda har ingen forbindelser til ”Honda Handel AG”.

Meddelelse om præmier

Andre eksempler drejer sig om mails, der meddeler ofrene, at de har vundet en Honda-konkurrence, og at de skal oplyse personlige data for at modtage gevinsten, i visse tilfælde en bil.

  • I nogle eksempler forlanges der indbetaling af en pengesum for levering af en bil.
  • I andre eksempler fremsendes der først et spørgeskema til offeret og derefter en meddelelse om en præmie som belønning for svarene.
  • I atter andre eksempler vedhæftes mailen et billede af en af Hondas ledere eller mellemledere eller deres underskrift eller fingeraftryk i et forsøg på at vise, at mailen er ægte og autentisk.