
CR-V
CR-V’en er pænere end nogensinde og hører unægtelig til Hondas mest fleksible modeller. Den personbillignende komfort kombineres med høj sikkerhed og en stor portion alsidighed.
Flot, praktisk og sikker
CR-V har med opgraderingen af den tredje generation ikke bare et nyt og attraktivt formsprog. Bilen er også en SUV-model med mange forskellige sikkerhedssystemer, der giver et højt sikkerhedsniveau, og dens højde og rummelighed er med til at gøre bilen utrolig praktisk og brugervenlig. Benzinmotoren med i-VTEC-teknik har et lav forbrug og en imponerende ydeevne.
Design
CR-V har et udseende, hvor Honda bevidst har nedtonet den tidligere kantethed for i stedet at fremhæve en smidig og sporty følelse, man normalt finder i personbiler.
Fronten har en kraftfuld fremtoning med fremtrædende motorhjelm, distinkt dobbeltgitter og nydesignede kofangere både for og bag. Fra siden registrerer øjet hurtigt det kileformede kupélignende design, det har været muligt at fremhæve takket være sidevinduespartier, der smalner til. CR-V har haft held til at kombinere et sporty og graciøst udseende med en bagagekapacitet, der er blandt de bedste i klassen.
Indvendigt er interiøret luftigt og rummeligt. Både fører og passagerer har samme hævede udsyn, hvilket er en af forklaringerne på modellens popularitet. Adgangsforholdene er specielt gode med lave dørtrin og store døre, der giver særdeles gode indstigningsforhold. Gearstangen er placeret i midterkonsollens basis, hvilket indebærer, at den er tæt på føreren, og at gulvfladen er blevet frigjort.
Forsæderne er store og komfortable. Bagsæderne kan skydes 15 cm frem og tilbage for at øge enten bagagerummet eller passagerpladsen. Yderligere fleksibilitet giver hylden til bagage, der er placeret cirka 30 cm over gulvet i bagagerummet. Når hylden ikke er i brug, kan den enten fjernes eller opbevares i en fordybning i gulvet – virkelig praktisk!
Teknik
Hondas benzinmotor på 2,0 liter og 150 hk er udstyret med den allerseneste teknik inden for VTEC (variabel ventilstyring) og friktionsreduktion. Brændstofforbruget ved blandet kørsel er 12,2 km/l. På landevejen er CR-V helt oppe på 14,5 km/l, og det er et tal, som konkurrenterne i klassen har svært ved at matche. 0–100 km/t klares på 10,2 sekunder, med automatgear på 12,2 sekunder.
En stiv karosse og forbedringer i chassiset bidrager til en næsten rendyrket personbilslignende køreoplevelse.
Firhjulstrækket har også været et kendemærke for CR-V. Hondas Real Time 4WD slår kun firhjulstrækket til, når det er nødvendigt. Dermed kombineres alle fordelene ved firhjulstræk, når der er behov for det ved vanskelige vejforhold, med forhjulstræk alene og skaber en effektiv brændstoføkonomi.
Sikkerhed
I standardudgaven har CR-V dobbelte front-airbags, sideairbags til forsædepassagerer, gardinairbags i fuld længde, påmindelse om brug af sikkerhedsseler til for- og bagsædepassagerer og aktive nakkestøtter i forsæderne.
Også stabiliseringssystemet, VSA, og trailerstabiliseringssystemet, TSA, Trailer Stability Assist, er standard i CR-V. TSA sikrer, at responsen fra en trailer hele tiden overvåges og korrigeres, så det bliver sikrere at køre med trailer. Trækkapaciteten for benzinmodellen med manuelt gear er 1.600 kg og 1500 kg for varianten med automatgear.


