6 hyggelige og naturskønne sommerruter

26. juni 2025

1. Hardangerfjorden, Norge. Kør gennem frugtplantager, forbi vandfald og over den spektakulære hængebro Hardangerbroen. Denne klassiske fjordrute byder på imponerende udsigter og charmerende landsbyer som Odda og Ulvik.

2. Österlen, Sverige. Små snoede veje, vidtstrakte, bølgende kornmarker og caféer ud til havet på Skånes østkyst. Perfekt til et afslappende roadtrip med god tid til mange små stop for at snuppe en kop kaffe, bade og se på kunst. Gå ikke glip af Ales sten og et besøg i charmerende Kivik.

3. Møns Klint, Danmark. Dramatiske hvide kridtklinter møder det blå hav. Nyd en dejlig spadseretur gennem skoven, og snup en dukkert med den fantastiske udsigt som baggrund. Kombiner bilturen med vandreture, og tag en picnickurv med til udsigtspunkterne.

4. Höga Kusten, Sverige. En kyststrækning i Ångermanland, der er på UNESCOs verdensarvliste og byder på imponerende højdeforskelle og udsigt over Den Botniske Bugt. Lige velegnet til bil- og vandreture.

5. Atlanterhavsveien, Norge. Måske Norges mest spektakulære vejstrækning. Kør fra Kristiansund til Bud via broer, der nærmest svæver over Atlanterhavet. Ren magi – især omkring solnedgang.

6. Skagen, Danmark. Kør nordpå i Nordjylland mod Danmarks nordligste punkt, hvor havene mødes. Her kan du nyde det særlige lys, lokal kunst og charmerende gyder blandt de okkerfarvede huse i Skagen kombineret med skønne strande undervejs.

Husk at få din bil serviceret på dit nærmeste autoriserede Honda-værksted, før du drager af sted på sommerferie i bilen!

Nærmeste Honda-service