Fodboldspilleren Tobias valgte e:Ny1
For Tobias Sommer, midtbanespiller i superligaholdet Sønderjyske, betyder pendlingen mellem Aarhus og Haderslev kvalitetstid bag rattet i hans Honda e:Ny1 Advance
Han pendler fra sin lejlighed i Aarhus til sin fodboldklub i Haderslev, hvilket er cirka 130 km hver vej sydpå i Jylland. Men pendlingen er en fornøjelse for Tobias Sommer, midtbanespiller i superligaholdet Sønderjyske, når han kører sin nye Honda e:Ny1 Advance.
– Jeg er virkelig tilfreds med bilen. Den gør et fantastisk stykke arbejde.
Tobias er netop fyldt 24 år og er professionel fodboldspiller. Han skrev under på sin første professionelle kontrakt, da han var 17 år, og nu lever han sin drøm.
– Det har altid været målet for mig, siden jeg var helt lille, at kunne leve af at spille fodbold.
Den første bil, Tobias købte, da han fyldte 18, pendlede han også med, men den gik i stykker. Så foreslog hans svigerfar, at Tobias skulle kigge på en Honda Civic. Det var for fire år siden.
– Jeg var rigtig glad for min Civic. Den har været en rigtig god rejsepartner. Min kæreste og jeg kørte blandt andet til Italien med den et par gange.
Da e:Ny1 blev lanceret, kontaktede svigerfar igen og mente, at Tobias skulle prøve den. Ikke mindst fordi et af Tobias’ kriterier er at kunne køre på el.
– Det var som en helt ny verden at køre e:Ny1 Elegance. Jeg fik mulighed for at prøve den i to dage, og det fik mig til at skifte model.
At bilen er rummelig passer Tobias perfekt, da de er tre, der pendler fra Aarhus til fodboldklubben Sønderjyskes hjemmebane. Og selv ved det værst tænkelige vejr er rækkevidden tilstrækkelig, han kan nemt køre frem og tilbage til fodboldtræning i Haderslev uden problemer.
Sidste måned skiftede Tobias bil igen, denne gang til en e:Ny1 Advance.
– Det er en flot, cool bil og dejlig at køre. Den har flot interiør med den store skærm, komfortable lædersæder og glastaget er cool. Hver gang nogen skal skifte bil, anbefaler jeg e:Ny1, for jeg er virkelig tilfreds med den.