Karvil Biler ny forhandler af Honda
Karvil Biler er ny stolt Honda-forhandler i Danmark. De første Honda-biler er allerede på plads, selvom den officielle åbning sker den 1. januar 2026.
Karvil Biler har lang og bred erfaring med salg og service af biler i Danmark. Virksomheden blev grundlagt i 2000 i Odense og har gennem årene været forhandler for en række forskellige bilmærker og haft bilhuse flere steder i landet. Fra 1. januar 2026 indledes en ny, spændende fase i virksomhedens historie, når Karvil Biler bliver autoriseret Honda-forhandler med afdelinger i Odense og Middelfart.
– Vi er utroligt glade og stolte over at kunne repræsentere Honda. Det er et brand, der står for kvalitet, innovation og pålidelighed – værdier, som passer perfekt til Karvil Bilers DNA, siger Brian Bøllingtoft, direktør for Karvil Biler.
Med den nye satsning repræsenterer virksomheden tre bilmærker, alle japanske: Honda, Mazda og Nissan. At få lov til at repræsentere Honda styrker virksomhedens position i regionen, mener Brian.
– Vi er overbeviste om, at Honda vil bidrage positivt til vores forretning og skabe værdi for vores kunder. Hos Karvil Biler handler alt om tillid – vi er kendt for at tage os af vores kunder
– og Honda er et brand, man kan stole på.
Brian har altid set Honda som et eksklusivt og fremadskuende bilmærke.
– Honda kommer altid med højteknologiske, spændende løsninger, så det er virkelig et mærke, vi gerne vil satse på og fortælle mere om til vores kunder.
Karvil Biler har i alt fem filialer på Fyn og i Sydjylland. Virksomheden omsætter for 800 millioner kroner og har 150 ansatte.