Alle Civics udstyrsniveauer for 2026-modellen har nu en mere selvsikker øvre og nedre kølergrill fremhævet i sort højglans. Sammen med en ny kølergrill og forlygtedekoration giver det bilen et endnu skarpere og mere sporty look.

Den forreste kofanger har dristigere karakterlinjer og en nedre kofangerspoiler i karrosserifarven, hvilket giver modellen et mere eksklusivt og atletisk udseende.

Nye 18” tofarvede diamantslebne letmetalfælge i grå til Advance-modellen og sort til Sport-modellen giver Civics ydre et ekstra dynamisk touch sammen med den sorte højglansfinish på dørpanelet.

LED-forlygteteknologien er blevet forbedret, hvilket sikrer et optimal udsyn. Det gør designet mere effektivt, og netop derfor er tågeforlygterne fjernet.

En frisk ny farve, Seabed Blue, er blevet tilføjet. Den fremhæver endnu mere Civics elegante, aerodynamiske profil. Dette lakalternativ erstatter Premium Crystal Blue.

Sort loft på alle modeller
Indvendigt har alle udstyrsniveauer af Civic 2026 et nyt loft og stolper i sort for at skabe en mere eksklusiv fornemmelse. Dette suppleres af detaljer i mat krom omkring luftindtagene, som giver et subtilt og sofistikeret look.

Desuden har Advance-modellen nu indvendig belysning og fodrumsbelysning som standard. Honda Civic Sport har et nyt opvarmet rat, der giver bedre førerkomfort, når vejret er koldt. Den har også et 10,2” stort digitalt førerdisplay, som giver tydeligere grafik og forbedret synlighed. Det sikrer blandt andet, at vigtig information er lettere at læse.

Endelig tilbyder alle Elegance-modeller trådløs opladning i midterkonsollen. Det giver nem adgang for både fører og passagerer.

Som i tidligere årgange byder Civic på en enestående balance mellem praktisk anvendelighed og køreglæde. Det nuværende hybridsystem med to motorer forbliver uændret og giver en forbedret ydeevne og brændstoføkonomi.

Som tidligere er Civic udstyret med det omfattende assistance- og sikkerhedssystem Honda SENSING. Som noget nyt har Elegance-modellen nu en automatisk nedblændingsfunktion på bakspejlet. Det giver et bedre udsyn og dermed en mere sikker og tryg kørsel. Denne funktion var tidligere standard i Sport- og Advance-versionerne.

Mere om den nye Civic