Når ny bilteknik udvikles, som eksempelvis sikkerhedsfunktioner, drivline og teknik for selvkørende køretøjer, er det en stor fordel at kunne teste teknikken på et tidligt stadie ved hjælp af realistiske simuleringer. Honda begynder nu at anvende en meget avanceret køresimulator, DiM250 (Driver-in- Motion) på virksomhedens anlæg i Offenbach, Tyskland.
De fleste køresimulatorer bygger på flysimulatorteknik som normalt bevæger sig ved hjælp af seks såkaldte aktuatorer der styrer hvordan enheden bevæger sig, men for at kunne efterligne en så virkelig køreoplevelse som muligt har den nye teknik ni aktuatorer. Det betyder at flere bevægelser kan simuleres hvilket er unikt. DiM250 udvikles af den tyske programvirksomhed VI-grade i samarbejde med japanske Saginomiya.
DiM250 er den mest avancerede køresimulator som de to virksomheder har udviklet. Systemet bevæger sig ved at glide på luftpuder istedet for på mekaniske skinner. Ved at anvende specielt udviklet soft –og hardware sammen med simulatoren kan Hondas udviklingsingeniører evaluere nye løsninger langt inden fysiske prototyper er bygget. Simulatoren kan endda imitere problemscenarier for at teste sikkerhedssystemet.