Dansk tekniker til tops i Honda European Skills Contest 2022

2. november 2022

Fredag den 14. oktober afholdt Honda Motor Europe, European Skills Contest 2022.

I konkurrencen, som blev afholdt på Honda Academy i Erlensee, Tyskland, deltog 24 Automobil teknikere, 22 Motorcykel teknikere samt 9 Automobil Servicerådgivere fra alle Honda afdelinger i Europa. En af disse deltagere var Jakob Lieu Sommerlund fra Bilforum i Herning. Jakob ydede en imponerende indsats som resulterede i en flot 3. plads i konkurrencen.

Formålet med konkurrencen er at motivere og dygtiggøre Hondas eftermarkedspersonale og kronen på værket for vinderne af den europæiske konkurrence, er at de skal repræsentere Europa og deres respektive lande ved Honda World Skills Contest i Japan i 2023.

Jakob ønskes et stort tillykke og held og lykke i Japan!