Den første produktionsmodel af Hondas supersportsvogn, NSX, blev solgt på auktion i USA i slutningen af januar. Slutprisen blev 1,2 millioner dollar, næsten ti gange mere end bestillingsprisen.
Den eftertragtede bil, som i USA sælges under mærket Acura, blev købt af Rick Hendrick som ejer Hendrick Motorsports Nascar Team. Alle pengene doneres til en velgørenhedsorganisation for børn der er ramt af hjernecancer. Rick Hendrick samler på det første producerede eksemplar af performance-biler. Denne bil bliver indlemmet i samlingen i hans museum som ligger i Charlotte, North Carolina. Salget af NSX starter i USA den 25. februar med priser fra 157.800 dollar.