De tre eventyrlystne ingeniører rejste til Slovenien for at hente Lastochka, som ved en fejl begået hos fragtselskabet, var havnet der i stedet for Italien som først planlagt.
Første strækning i Europa gik til de italienske alper hvor fyrene kunne indånde frisk alpeluft og fik nogle dages skøn skiløb. Næste land som de besøgte var Frankrig og storbyen Marseille.
Du kan læse mere om deres første rejse her
-Vi træffede Mahn Kloix, en begavet gadeartist. Han dekorerede Lastochka med et portræt af Philippe Martinez, en fransk sømand som har reddet mange flygtninge på Middelhavet, siger Adriaen.
Adriaen, Igor og Evgeney byttede de trafikerede by-gader i Marseille ud med landlige Ardeche i det sydlige Frankrig, hvor de mødte det inspirerende kunstnerpar David Saloni og Dorthée Clauss. David dekorerede bilen med et hav-dyr som han kalder ”Fish Fly”.
-Vi fortsatte rejsen nordpå og besøgte Paris hvor vi havde flere interessante møder, blandt andet med Châu Belle Dinh, en af de ni grundlæggere til Parkour-sporten. Han lærte os grundreglerne i Parkour. Vi besøgte også flere kendte seværdigheder så som Triumfbuen og Louvre, siger Evgeney.
Fra Paris gik turen siden til Berlin. De besøgte filmfestivalen og nød byens kulturelle tilbud sammen med nogle venner. Siden gik turen til Ålborg i Danmark og efterfølgende fortsatte turen til Norge hvor rejsen sluttede i Oslo.
-Det var en mærkelig følelse at parkere bilen efter en fantastisk rejse som har taget os længere end vi havde turde drømme om. Vi har kørt i alt fra ørkener til bjerge, gennem 32 lande og tilbagelagt mere end 60.000 km. Vi har haft masser af inspirerede møder og træffet så mange gæstfrie mennesker. Vi vil også gerne takke Honda for al støtte vi har fået på vores fantastiske rejse, sige Igor.
Organisationen Engineers without borders blev så inspireret af ingeniørernes rejse at de nu er begyndt at udvikle et program kaldet Schools of the Future.
-Vi hjælper til med at udforme programmets indhold, og det bliver meget spændende at deltage i pilotprojektet som tager sin start i Mocambique i juni, siger Adriaen.
Du kan se flere billeder fra rejsen på instagramkontoen Lteamproductions