Hondas nyeste konceptmodel er Sports EC Concept, som havde premiere på Tokyos bilmesse som blev afholdt d. 27. oktober til 5. november. Dette er en kompakt sportsbil med lavt tyngdepunkt og en responsiv, kraftfuld elmotor. Med konceptet har udviklingsteamet stræbt efter at føreren skal føle sig som en del af bilen, ikke mindst gennem Honda Automated Network Assistant. Systemet anvender kunstig intelligens for at føreren skal kommunikere så enkelt og smidigt som muligt med køretøjet. Bilen har et tiltalende silhuet, et venligt ”ansigt” og et ”blødt” ydre. Alt er designet for at bilen skal passe til alle livsstile.
På messen vises også Honda Urban EV Concept, konceptbilen som ventes at ligge til grund for den kompakte elbil som vil begynde sin produktion i 2019, til det europæiske marked. Honda NeuV er endvidere den eneste konceptmodel med eldrift og som kombinerer dette med et system for kunstig intelligens.
Honda viser endvidere eksisterende bilmodeller som snart bliver tilgængelige i hybridversioner. Det handler om Hondas populære SUV-model CR-V. Den nye generation af CR-V bliver tilgængelig i 2018, og bygger på Hondas hybridsystem Sport Hybrid i-MMD med to motorer. Bilen bliver produceret i både en forhjulsdrevet og firehjulsdrevet version. Benzin-modellen af den nye CR-V vil derudover blive tilgængelig med en tredje sæde-række. Også Clarity vil for det japanske marked blive tilgængelig som en plugin-hybrid. Den kombinerer en 1.5-liters benzinmotor med en 181-hestes elmotor. Det er uklart om denne vil blive sat til salg i Europa men i Japan bliver den lanceret i løbet af 2017!
En spændende lille nyhed er Honda RoboCas Concept – en slags kombination mellem en robot og et lille el-køretøj som skal kunne transportere både varer og en person.