Forbered din Honda på efteråret

1. oktober 2024

Forbered din Honda på efteråret

Her er fem punkter, du skal tænke på, når det gælder bilkørsel kørsel her i efteråret.

Efteråret er over os, og for bilisterne betyder det, at vejene bliver mørkere, vådere og glattere. Det er på høje tid at begynde at tænke på, hvordan du kan forberede din bil og din kørestil til den nye årstid. Her er nogle tips til at holde dig sikker og undgå ubehagelige overraskelser på bilturen.

Det er vigtigt at have en godt belyst vejbane. Med kortere dage og mere kørsel i mørke er afgørende for sikker kørsel. Kontrollér, at alle lygter fungerer korrekt – både for- og baglygter. Det kan også være klogt at rengøre lygterne, da snavs kan gøre lyset svagere. Hvis dine lygter begynder at blive matte, kan det være tid til at pudse eller udskifte dem

Gode dæk giver godt vejgreb. Når temperaturen falder, bliver vejene ofte glatte, og regn og frost lægger sig på asfalten. Sørg for, at dine dæk er i god stand, og at mønsterdybden er tilstrækkelig. Lovkravet i Danmark er mindst 1,6 millimeter, men 3-4 millimeter anbefales for bedre greb, især når efterårsregnen vælter ned. Måske er det også tid til at skifte til vinterdæk og husk i den forbindelse at kontrollere dæktrykket.

Sørg for god sigtbarhed. Regnfulde og tågede efterårsdage kan hurtigt forringe sigtbarheden. Sørg for, at dine vinduesviskere fungerer korrekt, og udskift dem, hvis de er slidte eller efterlader striber. Efterårsbladene kan også samle sig ved kanterne af forruden og forårsage, at drænhullerne stopper til, så hold området omkring vinduesviskerne rent.

Kontrollér væsker og batteri. Sørg for, at alle væskeniveauer i bilen er påfyldt. Dette gælder for motorolie, kølevæske og sprinklervæske. Husk at bruge en sprinklervæske, der kan modstå frostgrader, hvis kulden skulle sætte ind. Batteriet arbejder hårdere, når det er koldt, så sørg for, at det er i god stand. Hvis dit batteri er ved at være gammelt, kan det være fornuftigt at udskifte det, for at undgå at bilen ikke vil starte på en kold morgen.

Kør forsigtigt. Tilpas din kørestil efter efterårsvejret. Sæt farten ned, når det er vådt eller glat, og hold afstand til bilen foran. Efteråret kan være lunefuldt med pludselige omslag i vejret, så vær ekstra opmærksom på vejbanens tilstand.

Det nærmeste Honda-værksted servicerer din bil