Honda deltog igen i år i Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP)

Det er på Bellahøj der over en hel weekend i august hvert år fejres historiske racerbiler og berømte racerkørere med både danske og udenlandske stjerner.

3. september 2018

Det er på Bellahøj der over en hel weekend i august hvert år fejres historiske racerbiler og berømte racerkørere med både danske og udenlandske stjerner.

CHGP er derudover en kuturhistorisk fortælling om racerbilens udvikling fra motorsportens barndom til vor tids innovative el- og hybridbiler.

Et afgørende element  på CHGP er også det store velgørenhedsløb, Race for Riget, hvor publikum i én time lørdag og søndag kan købe sig til en køretur i et stort felt af ekstravagante sportsvogne og racerbiler med kendte profiler bag rattet.

Til dette års event var Honda naturligvis også repræsenteret, denne gang med en Honda NSX og her var det Nicolas Kiesa der sad bag rattet.  Kiesa var naturligvis et kæmpe trækplaster og NSX´en var fuldt booket af fartglade gæster.

Alt i alt blev det til et rekord event, da flere end nogensinde før besøgte Bellahøj og hele 654.750 kr. blev indsamlet til BørnUngeProgrammet på Rigshospitalet.

Altså en komplet og indholdsrig motorsportsweekend for hele familien som Honda var glade for at kunne bidrage til og være medvirkende i.

Honda forhandler, Bjarne Pape A/S, Kastrup havde sat en tur i NSX´en med Nicolas Kiesa på højkant i en konkurrence. Her blev den heldige vinder Tommy Steen Møller (på billedet til venstre) som til daglig kører i en Honda Civic Type R.