Kollisionsbegrænsende bremsesystem: Hvis der er risiko for en kollision med et køretøj eller en fodgænger, advarer denne funktion dig om faren og nedsætter bilens hastighed og er dermed med til at minimere effekten af et sammenstød.
Vognbaneadvarselssystem: Hvis bilen kører uden for dens vognbane, uden at du aktiverer afviserbliket, blinker advarselslamperne, og der afgives et lydsignal for at få dig til at få bilen tilbage i rette vognbane.
Udvidet vognbaneassistent: Et kamera monteret i forruden registrerer om bilen er på vej væk fra vejbanen og bruger den elektriske servostyring til at påføre diskrete korrektioner på rattet for at holde bilen i vognbanen. Under særlige betingelser kan den også påføre bremsekraft.
Vognbaneassistent: Hjælper til med at holde bilen i midten af vognbanen og giver en mindre stressende køreoplevelse ved at mindske behovet for korrigerende styrebevægelser og køreanstrengelser på motorvejen.
System til registrering af trafikskilte: Systemet til registrering af trafikskilte indentificerer trafikskilte og viser dig oplysningerne på et visuelt display. Der kan vises to skilte samtidig.
Intelligent fartbegrænser: Kombinerer på en smart måde den eksisterende fartbegrænsers justerbare funktion med systemet til registrering af trafikskilte og indstiller automatisk den hastighedsgrænse som registreres af systemet til registrering af trafikskilte.
Intelligent fartpilot: Denne funktion registrerer om et køretøj der kører i en tilstødende vognbane har til hensigt at skære ind foran din bil og regulerer hastigheden på din bil på forhånd. Den hjælper dig også med at opretholde afstanden mellem dig selv og køretøjet foran så du ikke behøver at ændre hastighed.
Aktiv fartpilot med følgefunktion ved lav hastighed*: Denne funktion fastholder en indstillet kørehastighed og følgeafstand til et forankørende køretøj. Hvis det registrerede køretøj standser, sætter funktionen hastigheden ned og standser bilen, uden at du behøver træde på bremsen. Når køretøjet foran begynder at køre igen, skal du blot træde på speederen for at genoptage kørslen.
*Følgefunktion vel lav hastighed fås kun til modeller der er udstyret med automatisk CVT-gearkasse.