Honda satser stort på elbiler

Honda præsenterende en ny vision for elbiler på Genève Motorshow. Den helt nye Honda Type R verdensdebuterede i sin produktionsform, og derudover blev brintbilen Clarity samt den nye konceptbil Neuv vist frem.

28. april 2017

Den 9.-19. marts løb den 87. udgave af den internationale motormesse i Genève af stablen. Honda viste en spændende trio frem som gav os et glimt af fremtidens biler. Honda præsenterede også sin vision for elektrisk drevne køretøjer –år 2025 skal to tredjedele af alle solgte Honda-biler i Europa have en form for eldrift. 

Civic Type R er konstrueret til at levere den bedste køreglæde i halvkombiklassen. Type R-versionen af den nye Honda Civic er blevet udviklet parallelt med standardversionen. Type R bliver udstyret med Hondas seneste 2.0 liters VTEC turbo benzinmotor. Produktionen starter til sommer på fabrikken i Swindon i Storbritannien. Bilen bliver eksporteret til hele Europa, men også til Japan og USA.

Mere om Type R

Honda fremviste også Clarity Fuel Cell på motormessen. Det er verdens mest avancerede brændselscellekøretøj med en maximal rækkevidde på 700 km, hvilket er verdens bedste i sin klasse. De første biler nåede Europa i slutningen af sidste år og indgår i initiativet HYFive (Hydrogen For Innovative Vehicles), en satsning på ekspansionen af køretøjer med brint, som Honda støtter til fulde.

På messen var det europadebut for Honda NeuV, en helt elektrisk konceptbil med en unik mulighed for ejeren da den har en ”følelsesmotor” som kan lære sin fører at kende. Ved at fungere som et automatisk samkøringskøretøj når ejeren ikke anvender biler, kan bilen være en økonomisk fordelagtig løsning for erhvervskunder.

Bilen skal kunne hente og sætte kunderne af på lokale destinationer og ydermere kan den sælge energi tilbage til el-nettet når den ikke anvendes, og på den vis skabe yderligere indtægter til bilens ejere. NeuV fungerer også som en omsorgsfuld og hjælpsom assistent med kunstig intelligens som anvender en ”følelsesmotor” for at lære af førerens valg. Bilen kan sidenhen anvende det tillærte og give anbefalinger til føreren.