På ces-messen viste honda sit 3e robotics concept, som handler om hvordan robotter kan tænkes at forstå og hjælpe mennesker i hverdagen. 3e står for empower, experience og empathy, hvilket kan oversættes til at muliggøre/styrke, erfarenhed og empati.
Konceptet bygger på åben innovation, der uafhængigt af det tekniske tema udvikles af Honda i samarbejde med andre virksomheder. Hondas vision er at robotteknikken består af mange enheder og som samarbejder i et fælles system for at øge menneskers livspotentiale, snarere end at de bare er fritstående enheder som fungerer uafhængigt af hinanden.
Det første E, ”Empower”, indebærer at robotter og mennesker arbejder sammen og drager nytte af hinandens styrker. Honda viste 3E-D18, et selvkørende eldrevet terrænkøretøj som anvender kunstig intelligens (AI) for at hjælpe mennesker eksempelvis i farlige miljøer såsom at bekæmpe brande eller ved redningsaktioner.
3E-B18 er en robotenhed som kan fungere som bagage- eller barnevogn for at hjælpe mennesker til at blive mere bevægelige i hverdagslivet. Takket være sin kompakte størrelse og gode venderadius kan den navigere under trange forhold. Sædet kan justeres i højden og kan holdes vandret selv når køretøjet kører op og ned af bakker.
”Experience” repræsenterer idéen om at mennesker og robotter vokser sammen gennem at interagere med hinanden. Den lilla eldrevne robotenhed 3E-C18 har et vognlignende karosseri med lastrum og hjelm. Her anvendes AI for at robotten skal tilegne sig lærdom ved at observere hvordan mennesker agerer.
I ”Empathy-delen” af konceptet udforskes muligheden med at robotenheder kan vise medfølelse og agere støtte i menneskers aktiviteter. 3E-A18 er blevet udviklet for eksempelvis at kunne fungere som guide på en flyveplads eller i et shoppingcenter.
Robotten forsyner brugeren med information og analyserer individets ansigtsudtryk men også omgivelserne. Robotten har et blødt hudlignende ydre, som indbyder til berøring og krammere.
På messen viste Honda endvidere Mobile Power Pack World, et koncept der viser hvordan energi fra alternative energikilder kan anvendes effektivt. Eftersom alternativ energi fra eksempelvis solceller eller vindkraft ikke altid genereres samtidig som man behøver energien, har Honda udviklet en løsning for at kunne lagre overskudsenergien.
Honda Mobile Power Pack er et opladeligt, bærbart, udskifteligt batteri som kan anvendes som strømkilde i forskellige situationer. Batteriet har en udeffekt på 1 kWh eller mere og flere batterier kan anvendes samtidigt, hvilket gør at de kan anvendes som strømkilde for eksempelvis elmotorcykler eller små robotenheder. Til konceptet hører endvidere også bærbare og faste ladestationer hvor batterierne kan lades, giver eller som sender strøm tilbage til elnettet når det behøves.