1. Danmark
Sjællands Odde. Mindre end en times kørsel fra København ligger den 230 km lange kyststrækning, som kaldes Danmarks Riviera.
Den strækker sig fra Sejerøbugten i vest til Øresund i øst. Du kan besøge naturskønne badeområder, et stort slot, spændende museer og masser af fødevareproducenter, hvis du vil opleve andet end blot de fine sandstrande. Vejrudsigten er helt lige meget på Sjællands Odde, som er et af de varmeste og solrigeste steder i Danmark. Lyset er intensivt, da odden er omgivet af vand på tre sider.
2. Sverige
Bo i trætoppene i Harads. Treehotel i Harads nordvest for Luleå er et unikt hotelkoncept, som har vakt interesse i hele verden. Her kan du opleve skovens duft, fuglenes sang og vindens sus i trækronerne – bogstaveligt talt.
De forskellige værelser er nemlig bygget oppe i træerne. Et af værelserne ligner en fuglerede, et andet en ufo, og alle er bygget i samarbejde med nogle af Skandinaviens førende designere og arkitekter. I sommermånederne er der lyst, så du har god tid til at udforske det omkringliggende landskab. Tættere på naturen kommer du ikke!
3. Norge
De syv søstre ved Geirangerfjorden. I Norge findes et væld af smukke vandreruter, bjergtoppe og fjorde. Geirangerfjorden anses af mange for at være den smukkeste og mest imponerende fjord i landet.
To snoede veje fører ind til fjorden, som er omgivet af bjerge på op til 1.600 meters højde. Her ligger vandfaldet De syv søstre, som er 250 meter højt, og over for ligger vandfaldet Friaren. Det siges, at Friaren forsøger at bejle til De syv søstre på den anden side. Geirangerfjorden er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
www.visitnorway.se/resmal/fjord-norge/geirangerfjorden/
4. Finland
Kimito. Smuk natur, skønt skærgårdsmiljø, spændende kulturlandskab, interessante museer, kirker og industri. På Kimito, der ligger syd for Åbo og vest for Helsinki, er der masser af ting at opleve. Her findes Nordens højeste fyr, Bengtskär, og Skärgårdshavets nationalpark.
Den gådefulde fæstningsø Örö har været lukket i hundrede år men blev åbnet for offentligheden i 2015.