Honda CR-V Hybrid, set fra siden i bymiljø.

HVAD ER i-MMD HYBRID?

Det står for intelligent Multi-Mode Drive – Honda Hybrid Performance. Det er vores nye hybrid drivlinje med tre kørselstilstande: Engine Drive, Hybrid Drive og Electric Drive (EV). Den er hurtig, behagelig og effektiv – sådan føles hybrid.

HVORDAN FUNGERER HYBRIDTEKNOLOGI?

Svarene nedenfor vil hjælpe med at forstå Honda Hybrid Performance. De vigtigste ting at vide og fordelene ved intelligent Multi-Mode Drive: De forskellige tilstande, hvordan der produceres energi, og hvordan opladningen af batteriet foregår samtidig med, at du får en behagelig, stille og alligevel engagerende køreoplevelse.

Nærbillede af Honda CR-V Hybrid, start/stop-knappen.

Hybrid-præstationer

Hvordan fungerer i-MMD?

Intelligent Multi-Mode Drive er et hybridsystem, der kombinerer en benzinmotor, to elmotorer og et lithium-ion-batteri. Afhængigt af de gældende forhold vælger bilen automatisk blandt de tre kørselstilstande, så den til enhver tid kører med optimal ydelse og effektivitet.

Hvad er de tre kørselstilstande?

A) Engine Drive, B) Hybrid Drive og C) Electric Drive (EV): A) Engine Drive er den tilstand, hvor benzinmotoren driver bilen – som f.eks. under længerevarende kørsel ved høj hastighed. B) Hybrid Drive er tilstanden, hvor benzinmotor og elmotor deles om drivkraften, f.eks. under acceleration og i fart. C) Electric Drive er aktiv, når bilen kører 100% på stille elektricitet. Denne tilstand vil normalt foregå ved acceleration fra stilstand eller kørsel ved lav hastighed.

Hvad sker der, når jeg har brug for at overhale?

Ved hurtig acceleration benyttes både benzinmotor og elmotor til at drive bilen (Hybrid Drive), hvilket minimerer den lille forsinkelse, som man oplever ved en konventionel bil. Og hvis du skulle få lyst til det, kan du ved hjælp af vælgeren aktivere driftstilstanden "Sport", hvilket giver bilen en hurtig og kvik reaktion.

Hvornår kører bilen i Electric Drive (EV)?

Ved den indledende acceleration fra stilstand og ved lave hastigheder bruger den stille elmotor strøm fra batteriet. Bilen kan køre ca. 2 km på ren el afhængigt af forhold som belastning, trafik og vejtype. Når batteriet mangler strøm, vil generatoren begynde at lade batteriet op. Alt dette sker løbende under kørslen, uden at føreren behøver at gribe ind.

Hvad er regenerativ opbremsning?

Regenerativ opbremsning konverterer energi, der ellers ville være spildt, til strøm, der lagres i batteriet. Elmotorens funktion vendes: I stedet for at elmotoren bruger elektricitet til at drive hjulene, vil de roterende hjul drive elmotoren, så den genererer strøm.

Nærbillede af model ved rattet i Honda CR-V Hybrid.

Fordele ved hybridteknologi

Hvordan er det at køre i en hybridbil?

Meget ligesom en almindelig bil – så der er ikke noget skræmmende ved det – den vil bare føles kvikkere med en mere glidende og effektiv respons. Den skifter selv mellem tilstandene ved hjælp af Honda Hybrid Performance, hvor i-MMD-systemet er med til at give føreren en positiv køreoplevelse.

Hvilke fordele er der ved at eje en hybridbil?

Effektivitet og økonomi. At køre en hybridbil er ensbetydende med et lavere brændstofforbrug end ved en konventionel bil. Et lavere brændstofforbrug betyder færre besøg på tankstationen og dermed lavere udgifter til benzin for dig – og når du bruger mindre benzin betyder det lavere emission, hvilket er en fordel for alle.

Nærbillede af Honda CR-V Hybrid, i-MMD-system.

Den daglige kørsel i en i-MMD Hybrid

Hvordan lader jeg batteriet op?

Bare rolig – du behøver ikke gøre noget som helst. Når du kører i bilen, lader den batteriet op med en automatisk styret energistrøm. Ikke noget med at sætte ladestik i og ikke noget med at lede efter ladestationer. Det kan ikke være lettere.

Hvordan lader benzinmotoren batteriet op?

Motoren genererer strøm ved hjælp af generatoren til opladning af batteriet. Batteriets ladestand overvåges konstant, og opladningen starter automatisk. Der er et instrument på instrumentpanelet, der viser batteriets ladestand, og ved siden af er der et 7" LCD Driver Information Interface, der viser status for, hvad i-MMD-systemet er i gang med.

Hvor længe holder en hybridbil?

Vi har 20 års erfaring med hybrid-drivlinjer og yder garanti på i-MMD-komponenter i fem år eller indtil 100.000 km – hvad der end indtræffer først.