Hvad er regenerativ opbremsning, og hvordan fungerer det?
Regenerativ opbremsning er en enkel og effektiv proces, der bruges af hybridbiler til at genoplade deres batteri. Find ud af, hvad det er, hvordan det fungerer og dets betydning for hybridkøretøjer.
Definitionen på regenerativ opbremsning
Regenerativ opbremsning er en proces, hvor spildenergi, der frigives under bremsning, genbruges og anvendes til at genopfylde en selvopladende hybrids litiumbatteri.
Den kinetiske energi, der normalt spildes i bremseprocessen, konverteres til elektrisk energi, som derefter returneres til batteriet til fremtidig brug.
Hvorfor spilder normal opbremsning energien?
Bremsning virker ved hjælp af friktion. Når du trykker på bremsepedalen for at sætte farten ned, trykker bremsekalibrene på bremseskiverne, hvilket skaber friktion for at bremse hjulene. Denne proces skaber også kinetisk energi. Denne energi går tabt, når den spredes i form af varme. Det er derfor man i motorsporten nogle gange kan se racerbilernes bremser blive rødglødende.
Den varme, der skabes af normal bremsning, er spildt energi. Det er her regenerativ opbremsning kommer ind i billedet.
Regenerativ opbremsningsproces: trin for trin
Regenerativ opbremsning startes af førerens handling på bremsepedalen:
• Elmotoren i en hybrid- eller elbil kan køre i to retninger – frem og tilbage.
• Fremad driver hjulene, mens tilbage genoplader batteriet.
• Når du bruger speederen, kører motoren fremad.
• Når du træder på bremsepedalen, kører elmotoren baglæns.
• Når motoren kører baglæns, genererer den også elektricitet, som føres tilbage til batteriet.
Regenerativ opbremsning fungerer bedst i køresituationer med hyppig standsning og igangsætning, hvor bremsepedalen anvendes med let pres.
Selvopladende hybrider har ikke brug for ekstern opladning. Dette kan være en lettelse for bilister, der måske bekymrer sig om at finde en ladestander, før de løber tør for strøm.
Et regenerativt bremsesystem genoplader din hybrids batteri gratis, og når du kører med elektrisk strøm fra batteriet, forbedrer du en hybrids brændstoføkonomi.
Hvilken slags biler bruger regenerativ opbremsning?
Regenerativ opbremsning er en funktion i elbiler og selvopladende hybridbiler. Det bruges til at fylde på det elektriske batteri, snarere end at lade det helt op, indeni disse køretøjers elektriske drivlinje. Vi bruger denne teknologi i flere af vores modeller:
Honda e
Denne prisbelønnede Honda e er den første batterielektriske Honda, der bliver designet til, og solgt i, Europa.
Dens nostalgiske design er fuldt ud opdateret med den nyeste kørehjælpsteknologi, et sofistikeret og elegant interiør og fantastisk elektrisk ydeevne. Smidig og adræt i byen, og bedst af alt: nul udstødningsudledninger.
Honda CR-V
En fuld hybrid i et moderne SUV-chassis, som fås med to- eller firehjulstræk. Den avancerede e: HEV-drivlinje giver lave udledninger, fantastisk brændstoføkonomi og uovertruffen kraft.
Honda CR-V er en af verdens bedst sælgende biler, og den nyeste generation er rummelig, lydhør, stabil og effektiv.
Honda HR-V
Den helt nye Honda HR-V er en kompakt og sporty, førsteklasses SUV-crossover, som nyder godt af en avanceret hybrid e: HEV-drivlinje.
Det betyder lave emissioner, god økonomi og, i modsætning til en mild hybrid, ægte elektrisk autonomi. Den giver en engagerende køreoplevelse, som kun Honda kan levere, og dens Magic Seats gør den til den mest imødekommende og alsidige SUV i sin klasse.
Honda Jazz
Den nye Honda Jazz er en fuld hybrid i to markante stilarter: den elegante og raffinerede Jazz hatchback og den sporty Jazz Crosstar til en aktiv livsstil.
Takket være Honda e: HEV-teknologi giver sortimentet dig imponerende brændstoføkonomi, lave emissioner og en sensationel, elektrificeret køreoplevelse.