Hondas elektriske vision snart en virkelighed.

På bilmessen i Frankfurt viste Honda en række spændende nyheder: Den nye konceptbil Honda Urban EV, et koncept med smart energioverførsel, prototypen af CR-V Hybrid og den opfriskede supermini; Jazz.

22. september 2017

Hondas konceptbil Urban EV viser vejen til hvordan en kommende produktionsmodel af Hondas første elbil til det europæiske marked kan se ud. Bilen kombinerer enkelt design med avanceret teknik og en hel del nytænkning. Eksteriøret minder lidt om det der var i den første Civic fra starten af 1970´erne. Urban EV er kompakt, lav og bred hvilket giver den et sejt udseende. Der er plads til fire personer i bilen som er 100 mm kortere end nuværende Jazz. Emblemet i fronten er baggrundsbelyst i blåt, noget vi kommer til at se mere af i kommende elbilsmodeller fra Honda. I fronten, ved siden af emblemet kan der vises en meddelelse, eksempelvis hilsner og tips til øvrige trafikanter eller batteriladningsstatus.

Førerens udsigt er udemærket eftersom forruden er bred og bilens A-stolpe smal. De to døre har  hængsler i modsatte side end hvad vi er vant til og ladekablet kobles til ved motorhjelmen. Man sidder på et helt sæde, faktisk ser det mere ud som en skøn sofa end et konventionelt bilsæde. Armlæn og intrumentpanel har elegante trædetaljer. Bakspejlene er integrerede i dørerne på indersiden (det er muligt ved hjælp af digitale kameraer) og sikkerhedsselerne går ud fra midten af sædet således det bliver enklere for passagerere at være i bilen. Instrumentpanelet rummer nogle få knapper og domineres af en meget bred, aflang rude som kan vise alle væsentlige køretøjsinformationer, eksempelvis tilbageværende batteritid. 

Honda Urban EV viser hvilken vision virksomheden har når det gælder at komme fra a til b i hverdagen. Tidligere i år blev en anden konceptbil, Neu-V, præsenteret. Denne viste blandt andet hvordan bilen kan fungere som ens assistent og som tolker førerens følelser på baggrund af beslutninger foretaget af denne. Dette koncept som kaldes for Honda Automated Network Assistant er integreret i Urban EV. Trods de mange visionære tanker og idéer er det her ikke nødvendigvis et koncept som bliver aktuel i nær fremtid. Produktionen af bilen begynder først om to år iflg. Honda Motors koncernchecf Takahiro Hachigo, som præsenterede bilen ved motormessen i Frankfurt.

Honda præsenterede endvidere Power Manager Concept, et system for smart energioverførsel mellem elnet, hjem og virksomhed og elektriske køretøjer. Konceptet indebærer at el overføres til og fra el-nettet eller genereres fra solpaneler og anvendes til at varme en bygning eller drive et elektrisk køretøj. Mens bilen er koblet til kan energien lagres og anvendes i hjemmet eller sælges til el-leverandører. Teknikken bliver afprøvet i et pilotprojekt kaldet SMILE (Smart Ideas to Link Energies) i det vestlige Frankrig. Der skal konceptet kombineres med solpaneler.

Virksomheden fremviste også prototypen af Honda CR-V Hybrid, som du kan læse mere om i hovedartiklen i dette nummer. Honda præsenterede en mere sporty, stærkere Jazz, som du vil kunne læse mere om på honda.dk.