Syv tips om vinterdæk
Fra december - marts er det en god idé at montere vinterdæk på sin bil. Med de rigtige dæk får du bedre trækkraft og optimal bremseevne. Her er otte råd, du skal huske på, når du skifter til vinterdæk.
1. Sommer- og vinterdæk har forskellige gummiblandinger, der egner sig til forskellige temperaturer. Når temperaturen falder, forringes dækkenes elasticitet, og så forringes ydeevnen. Derfor er det ikke en god ide at køre med samme type dæk året rundt, hvis du vil bevare en optimal køresikkerhed.
2. Den korrekte mønsterdybde er alfa og omega. Loven foreskriver en mønsterdybde på mindst 1,6 mm, men udskift dækkene når der er 3 mm mønsterdybde for en god friktion under vintervej forhold.
3. Det kan føles indlysende, men skift til vinterdæk på alle fire hjul. Fordi dækkenes gummi virker anderledes, kan der opstå en farlig situation, hvis to af bilens fire hjul stadig er sommerdæk. Det er også et lovkrav at alle 4 dæk er af samme type.
4. Dæk ældes, så tjek hvor gamle dine dæk er. Selvom de ikke ser slidte ud, kan gummiet være ældet så meget, at det har en negativ effekt på ydeevnen. Tjek gerne i slutningen af sæsonen, hvor meget dækkene er slidt, så du er klar til at købe nye til næste vintersæson.
5. Fælge og dæk skal passe sammen og passe til din bil. Ellers kan det påvirke vejgrebet. Dit Honda-værksted har et udvalg af originale vinterhjul der er tilpasset din model. Så spørg dit Honda-værksted, hvis du er i tvivl om, hvad der passer bedst til din bil.
6. Kører du meget på sne og isglatte veje, er det klogt at vælge pigdæk for optimalt vejgreb. Bor du hvor der sjældent er sne og is, anbefales ikke pigdæk. Kørsel med pigdæk på asfalt slider unødigt på både pigge og vejmateriale.
7. En anden ting at huske på er at tjekke dæktrykket. Når det bliver koldere, falder dæktrykket med cirka 0,1 bar for hvert temperaturfald på 10 grader. For lavt dæktryk øger brændstofforbruget, og dækkene slides mere.
Bestil tid til hjulskift på dit nærmeste autoriserede Honda-værksted, så du kan rejse trygt og sikkert denne vinter!