Super privatleasing kampagne på Honda CR-Z GT Sports Hybrid

9. januar 2012

Vil du have en bil som skiller sig ud fra mængden, giver masser af opmærksomhed, spækket med udstyr til en kanon pris. Honda lancerer dags dato en kampagne på deres Sports Hybrid Coupe CR-Z.

– Hos Honda vil vi gerne skyde det nye år i gang med en kampagne på en alt andet end kedelig standard bil. Honda er kendt for at have biler der er sjove at køre og som skiller sig ud fra mængden på netop køreoplevelsen. Dette vil vi gerne lade flere kunder opleve med denne unikke bil. Derfor sætter vi nu en kampagne i gang på et yderst begrænset antal CR-Z som kan privatleases for kun kr. 2975,- pr md. og med den velkendte lave førstegangsbetaling på kr. 15.000,- udtaler Michael Lund

Honda CR-Z er en bil der beviser at miljøvenlig teknologi ikke behøves at være kedeligt. Bilen har spændende og fascinerende køreegenskaber, og er udstyret med et unikt køresystem, der giver føreren mulighed for at tilpasse og ændre bilens opsætning med 3 forskellige indstillingsmuligheder.

Systemet er blevet udviklet for at kunne give øjeblikkelig respons på førerens krav og ønsker til kørestil. Indstillingsmulighederne påvirker blandt andet speeder respons, styring, assistancen fra IMA (Intergrated Motor Assist) systemet, motorstop samt klimaanlægget.

Det dristige design gør også at man forventer at køreoplevelsen er i højsædet. Bilen drives af en 1,5 liters benzin motor kombineret med en El-motor. Denne kombination giver en samlet ydelse på 124 Hk. og 174 Nm. Maks. momentet har CR-Z allerede ved 1500 omdrejninger, hvilket skyldes det kraftige moment fra el-motoren.

Månedlig ydelse fra: Kr. 2975,-
Førstegangsydelse: Kr. 15.000,-
Periode: 48 Mdr.
Km: 15.000 årligt.